WARSZAWA: Borgernes Platform (PO) og folkene omkring borgmester Rafal Trzaskowski har netop meddelt, at de vil klage over valget i søndags.
Teamet bag oppositionens kandidat til præsidentvalgets anden runde i søndags, indsender nu officiel klage til Højesteret over stemme optællingen. Klagen kommer på baggrund af flere rapporter om tvivlsomme forhold på afstemningssteder, og om forsinkelser af brevstemmer, skriver Notes From Poland.
– Vi har modtaget meget foruroligende informationer om gennemførelse af valget, sagde Barbara Nowacka, PO på pressekonference tirsdag aften.
Oppositionspartiet har udover at de indsender en klage, oprettet en hjemmeside med vejledning til hvordan man kan klage, eller få nærmere oplysninger om forløbet af valghandlingen. Klagefristen for valgresultat er torsdag.
Polens præsident Andrzej Duda vandt søndagens præsidentvalg med 51,03 procent af stemmerne, mod Rafal Trzaskowskis 48,97 procent. Godt 400.000 stemmer er der i forskel mellem de to kandidater.
polennu.dk følger sagen.
Mere om præsident-valget i Polen?
Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00 Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.