Tidligere polsk statsminister vinder kampvalg i oppositionsparti

    tidliigere_polsk_statsminister_i_spidsen_for_oppositiomsparti

    Leszek Miller var Polens statsminister fra 2001 til 2004. Han stod i spidsen for den regering, der førte Polen ind i EU. Arkivfoto


    WARSZAWA: Tidligere statsminister Leszek Miller bliver parlamentarisk leder for oppositionspartiet SLD efter kampvalg.


    Polens socialdemokratiske parti SLD har valgt tidligere statsminster Leszek Miller til parlamentarisk leder.

    Miller vandt en kampafstemning i partiets nye gruppe i det polske parlament Sejmen.

    Af de 27 parlamentsmedlemmer stemte 14 på Leszek Miller, mens 11 støttede han modkandidat Ryszard Kalisz, oplyser thenews.pl

    Leder træder tilbage

    SLP opnåede et dårligt resultat ved valget 9. oktober, og partiets leder Grzegorz Napieralski har efterfølgende annonceret, at han vil træde tilbage.

    De to kandidater til formandposten i parlamentsgruppen ligner ikke oplagte bud på et generationsskifte i partiet.

    Leszek Miller er 65 år, mens Ryszard Kalisz er 54.