To dræbt i polsk bus ved Berlin


    BERLIN: To er dræbt og syv hårdt kvæstet, da en polsk bus forulykkede i Tyskland i morges.


    Chaufføren på en polsk bus, 43 år og en passagerer på 53 år, omkom i dag, da bussen kørte ind i træer på A13-motorvejen nær Berlin. Syv er kvæstet, og er kørt til tre forskellige hospitaler i området.

    På vej til Dresden

    Ulykken skete klokken 04:30, og bussen var på vej til Dresden.

    Ifølge Bernd Zschiedrich, der er talsmand for politiet, kørte bussen ind i et træ, ramte en klippe, og blev slynget op i luften.

    30 meter gennem luften

    – Bussen fløj 30 meter gennem luften, men blev stoppet af træerne, siger politimanden til det polske nyhedsbureau PAP. Det er endnu uvist hvad der fik bussen til at forlade vejbanen.

    Kontakttelefon

    Marcin Bosacki, der talsmand for Polens udenrigsministerium siger, at henvendelser vedrørende ulykken skal ske til det polske konsulat i Berlin (0049 3022313209).

    Bussen er indregistreret i Krasnik, i det sydøstlige Polen.