Flere topfolk for tidligere justitsminister anholdt

Politiet og anklagemyndigheden har anholdt og sigtet fire topfolk, der har arbejdet for den tidligere justitsminister Zbigniew Ziobro. Foto: Warszawa Politi.

WARSZAWA: Politiet har anholdt og sigtet fire topfolk, der har arbejdet for den kontroversielle tidligere justitsminister Zbigniew Ziobro.


Anklagemyndigheden har anholdt og sigtet flere topfolk, der arbejdede for den tidligere justitsminister Zbigniew Ziobro. Anholdelserne kommer efter at der er beslaglagt papirer fra mere end tyve fysiske steder med relation til Ziobro. Herunder i den tidligere ministers ejendom, hvor hans forældre bor.

66 millioner zloty

Anklagemyndigheder har afsløret omfattende fusk med et særligt fond, der skulle hjælpe blandt andet ofre for vold. Men det er pengene ikke blevet brugt til. Foreløbig er der afsløret fusk for 66 millioner zloty. Fem personer med tilknytning til den tidligere minister er varetægtsfængslet. De fire af dem har eller har job som embedsmænd i justitsministeriet. En af dem er tidligere direktør for den særlige fond i Justitsministeriet, der skulle hjælpe voldsramte polakker.

Penge til valgkamp?

I forbindelse med en tidligere valgkamp, var der forlydender om at penge fra fonden var brugt til valgkampagne for ministeren og Kaczynski-regeringen.

De anklagede har alle erklæret sig uskyldige i de anklager der er rettet mod dem. Ifølge anklagemyndigheden kan de sigtede og varetægtsfængslede risikere fængsel i op til ti år. Ifølge anklagerne vidste de tiltalte at de begik ulovligheder.

Kontroversiel tidligere justitsminister

Den tidligere justitsminister Zbigniew Ziobro har været arkitekten bag de udskældte såkaldte retsreformer, der betød at EU har holdt penge tilbage til Polen. Reformer der også har mødt hård kritik fra USA. Ziobro er formand for Solidarna Polska, der var den radikale del af den tidligere Forenet Højre regering med Lov og Retfærdighedspartiet (PiS).

Det var også Ziobro der i sin tid i Europa-Parlamentet, blev anklaget for omfattende fusk i forbindelse med FELD/MELD skandalen om uberettiget brug af EU-midler sammen med den nuværende formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt. Ziobro blev aldrig tiltalt, da han selv var justitsminister da EU trævlede sagen om fusk op.

Justitsminister Ziobro har været sygemeldt, siden han fratrådte som justitsminister.

 

Støt polennu.dk og Polen i Danmark

LINK: Støt polennu.dk og få flere gratis nyheder