WARSZAWA: De unge polakker mellem 18 og 29 år fravalgte den siddende Kaczynski-regering. Regeringspartiet kom på sidste pladsen.
De unge polakker mellem 18 og 29 år fravalgte Kaczynski-regeringen og Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). Selv om partiet fik flest stemmer ved valget i oktober, så var det ikke de unge polakker under 30 år der var årsagen. Faktisk blev partiet det mindste blandt de unge vælgere. Partiet fik færrest stemmer i denne aldersgruppe ud af samtlige andres partier.
Kun 14,7 procent af mellem 18 og 29 år stemte for PiS.
To partier nyder lige stor opbakning blandt de unge. Det er de to koalitioner, Den Tredje Vej og Lewica. Den Tredje Vej er en koalition mellem det nye Polen 2050 og det traditionelle folkeparti PSL. Lewica (Venstre) er en koalition på venstrefløjen som navnet antyder. Gruppen rummer også tidligere socialdemokrater fra SLD.
Tusk favorit blandt de unge
Tusk og koalitionen Borgernes Platform (PO/KO) samlede størst opbakning blandt de unge. 27,8 procent stemte på koalitionen, der har tidligere EU-præsident og polsk statsminister, Donald Tusk som formand.
Det yderliggående nationalistiske parti Konføderationen samlede 16,9 procent af stemmerne blandt vælgerne under 30 år.