WARSZAWA: Det bliver en mild og våd nytårsaften over det meste af Polen. Men der er kulde på vej fra Rusland i de kommende uger.
Det bliver i mere end en forstand en våd nytårsaften i Polen. Vejrguderne forudser en mild men regnfyldt nytårsaften. Et vejr der ikke inviterer til stor udendørs aktivitet, skriver meteoprognoza.pl.
Regnen rammer først og mest markant den nordøstlige del af Polen. Kun i Nedre Schlesien har man en chance for at have det behageligt udendørs. I løbet af nogle dage er det dog slut. Indenfor de kommende dage, vil kulden komme snigende, og i løbet af fire dage kommer der kraftig kulde og sne fra Sibirien.
Tocifrede frostgrader
I den anden uge i januar forudses der tocifrede frostgrader, og et generelt gennemsnit på 3 graders mere kulde end det er normalt for årstiden.
En prognose fra Institut for Meteorologi og Vandforvaltning viser at der samtidig vil være kraftige, blæsende vinde, der vil gøre at det føles endnu koldere.