Valgkommission håber på et valgresultat tirsdag morgen

valgresultat-polen
Der er lange køer ved afstemningsstederne med udsigten til rekordhøj valgdeltagelse. Her er det køen i Glostrup hvor polakker i Danmark stemmer. Et endeligt valgresultat fra søndagens parlamentsvalg skal man vente et par dage på. Valgkommissionen HÅBER på at have det endelige og officielle valgresultat klar tirsdag. Foto: Anita Kurowska Larsen.

WARSZAWA: Valgkommissionens formand satser på at have et valgresultat klar tirsdag morgen. Lederen af kommissionen er glad, hvis det lykkedes tirsdag.


Et valgresultat fra søndagens parlamentsvalg må vente et par dage. Men søndag aften er den første exit-poll klar.

Første exit-poll

Den første exit-poll kommer lige efter klokken 21.00 og vil indeholde resultaterne fra 900 tilfældigt udvalgte valgsteder, ud af i de alt 1.800. Erfaringsmæssigt kan der være en usikkerhed på 2 procent i den første exit-poll. Den næste exit-poll vil følge senest mandag morgen, men fortsat med en usikkerhed – dog kun på 0,5 procent.

Valgresultat tirsdag

Valgkommissionens formand håber på at det endelig og officielle valgresultat vil være klar tirsdag morgen. Men det tror lederen af valgkommissionens arbejde ikke meget på.

– Vi bliver nok nødt til at vente lidt længere på de officielle tal, siger lederen af ​​det nationale valgkontor, Magdalena Pietrzak. Hun henviser til at resultaterne af parlamentsvalget for fire år siden blev offentliggjort rekordhurtigt – allerede mandag aften.

– Jeg går ikke ud fra, at vi vil slå denne rekord eller matche den, fordi vi har flere afstemninger. Men jeg håber vi kan offentliggøre afstemningsresultaterne tirsdag den 17. oktober, siger Pietrzak.

(Fortsættes under)

24 timers reglen

Valgstederne skal aflevere resultaterne seneste 24 timer efter at valgstederne er lukket. Det gælder også resultaterne af de fire folkeafstemninger. Derfor kan mange af de store valgsteder kommer i problemer med at nå det. På de store afstemningssteder – og i udlandet – stemmer de fleste på oppositionen. 24-timers reglen vil uden tvivl kun gavne den siddende regering.

Folkeafstemningerne

De manipulerende spørgsmål er udarbejdet af regeringspartiet, og har ikke nogen reel betydning. Døm selv – spørgsmålene følger herunder. Det er frivilligt for polakker om man vil deltage i afstemningen, og oppositionen har opfordret til boykot af de fire folkeafstemninger.

De fire ekstra krydser, som polakkerne kan sætte er:

  • Støtter du salget af statsaktiver til udenlandske enheder, hvilket fører til, at polske kvinder og mænd mister kontrollen og penge over strategiske sektorer?

  • Støtter du en forhøjelse af pensionsalderen, herunder genindførsel af en forhøjelse af pensionsalderen til 67 år for kvinder og mænd?

  • Støtter du fjernelse af muren på grænsen mellem Republikken Polen og Republikken Belarus?

  • Støtter du optagelsen af ​​tusindvis af illegale immigranter fra Mellemøsten og Afrika under den tvangsflytningsmekanisme, som de europæiske bureaukrater har pålagt os?