Den Oscar-nominerede filmskaber, Agnieszka Holland, er i København for at fortælle om sin seneste film. Det er en autentisk beretning om en ukrainsk forbryder, der reddede jøder fra tyskerne, ved at gemme dem under kloakkerne i Lviv (nuværende Ukraine) under Anden Verdenskrig. Foto: Martin Bager, polennu.dk.
WARSZAWA: Den berømte polske filmskaber, Agnieszka Holland, er i København for at præsentere sin Oscar-nominerede film, “In Darkness”, der er baseret på en autentisk historie fra Lviv.
Den berømte polske filmskaber, Agnieszka Holland, kom onsdag til København for at præsentere sin seneste film – ”In Darkness”. Filmen var nomineret til en Oscar som bedste udenlandske film.
I dag fortsætter den polske instruktør videre til Paris.
Gemt i kloaker
Agnieszka Holland, der er 63 år gammel, besøgte Danmark i forbindelse med hendes film, som er en gribende autentisk beretning om en tyveknægt, der hjalp jøderne i Lviv under Anden Verdenskrig.
Sværeste film
Danskere kan, fra på lørdag, se Hollands film på den Jødiske Filmfestival i København.
– Det har været mit livs sværeste film, sagde Holland efter præsentationen til polennu.dk. Den polske filminstruktør sagde også, at hun godt ved at filmen er lang, men at hun ikke var i stand til at lave den kortere.
– Filmen er blevet meget populær Polen, og det er meget vigtigt for mig.
Ukendt helt
Under Anden Verdenskrig reddede en polske kloakarbejder og indbrudstyv fra Lviv i Ukraine, Leopold Socha, mange jøder fra den visse død. I begyndelsen handlede det om at han skulle tjene penge på jødernes situation, men hurtigt blev det en hjertesag for ham at redde jødernes liv. De tyske grusomheder var ubeskrivelige – i virkeligheden, som i filmen – og jøderne i byens ghetto blev udryddet. Nogle af dem reddede livet med hjælp fra den ukrainske småforbryder.
Gemt i kloakkerne
Hans metode var enkel: Han benyttede byens kloaksystem, hvor han skjulte jøderne fra tyskerne, så mens nazisterne trampede rundt i gaderne, brødfødte Leopold Socha jøderne i mørket under. Filmen er baseret på Robert Marshalls roman ‘In the Sewers of Lvov’.
Onsdag blev filmen vist i Grand Teatret, København i samarbejde med den polske ambassade og det jødiske samfund i Danmark.
Kritisk overfor jøder
Selv om man umiddelbart skulle tro at jøderne i filmen ville fremstå ufejlbarlige, så har Holland formået på en dyb, tragisk og kærlig måde, at skildre menneskets egenskaber og instinkter – på godt og ondt – og på en hudløs ærlig måde. I filmen går menneskets griskhed og instinkter hårdt ud over jøderne under jorden, og det er sikkert heller ikke tilfældigt.
– Der er nok af film der handler om Holocaust og andre stereotype forhold under Anden Verdenskrig, men mange kender ikke til de komplicerede og ondsindede lokale, regionale og nationale konflikter, som også var en del af krigen, siger Holland til polennu.dk.
Canadisk praj
Historien om Leopold Socha fik Agnieszka Holland ikke fra hverken Polen eller Ukraine. Det var en canadisk forfatter, der fortalte historien til den polske filmskaber.
Billigst i Tyskland
Den polske filminstruktør forklarede også hvorfor det meste af filmen er optaget i Tyskland og ikke i Ukraine.
– Det lyder mærkeligt, men samfundets konstruktion i Ukraine (korruption, red.) betyder, at det er billigere at lave tre ugers optagelser i Tyskland, end det er, at lave tre dages optagelser i Lviv.
Lviv
Den ukrainske by, Lviv, der tidligere har været polsk, ligger kun 70 km fra den polske grænse. Byen kommer på mange danskers læber, når det danske landshold skal møde Tyskland i gruppespillet til EM 2012 i Lviv, den 17. juni.