Danmarks afgående ambassadør i Polen, Steen Hommel (tv.), er en populær mand i den polske hovedstad. Her får han overrakt en afskedsgave som tak for sin indsats fra bystyret i Warszawa af viceborgmester Michal Olszewski (th.). Foto: Danmarks ambassade.
WARSZAWA: Danmarks afgående ambassadør i Polen takkes af den polske hovedstad for at have gjort byen grønnere.
I en artikel i et af Polens førende dagblade – Gazeta Wyborcza – hyldes den danske ambassadør i Polen gennem fire år, Steen Hommel, af byens viceborgmester Michal Olszewski for sin indsats med at gøre Warszawa til en grønnere by.
LÆS OGSÅ
polennu.dk: Danmarks cyklende ambassadør i Polen skal hjem
Grøn by
– Takket være hans engagement, er Warszawa blevet en grønnere by, skriver den polske hovedstads viceborgmester på sin Facebook blandt andet om Steen Hommel.
Danske eksperter
Ambassadøren takkes også af bystyret for – sammen med danske eksperter i miljø og i indretning af det offentlige rum – at have skabt muligheden for at Warszawa er blevet en grønnere by.
Matchmaking
Den danske ambassadør har blandt andet sat polakkerne i forbindelse med arkitekten Jan Gehl, der har været en stor inspirationskilde for en grøn retning i den polske hovedstad, fremhæver Warszawas viceborgmester.
SE OMTALE
Gazeta Wyborcza: Danmarks cyklende ambassadør siger farvel (polsk)
Bedste dansker
Den polske viceborgmester bryder endda den diplomatiske etikette i sin rosende omtale af Steen Hommel, ved at betegne ham som ”den formodentlig bedste danske ambassadør i Polen nogensinde”.
Gammelt kort
Warszawa gav den danske ambassadør en kopi af et kort over Warszawa, som byen så ud i 1768, i afskedsgave.