Polske Iga er verdens bedste kvinde til tennis

Polske Iga
Den polske tennis darling Iga Swiatek, 20 år, er nu verdens bedste kvindelige tennisspiller. Mandag vandt hun sin 14. kamp i træk. Foto: WTA.

FLORIDA: Polske Iga Swiatek er nummer et på WTA-listen, og dermed verdens bedste kvinde til tennis. Det er første gang en polak topper listen.


Den polske tennisdarling Iga Swiatek indtager første pladsen på WTA-listen. Det skete mandag efter en lang række flotte resultater.

Efter sejre i Indian Wells, Californien, rykkede Iga Swiatek op på andenpladsen på WTA-listen. Hun var nummer to efter Ashleigh Barty, som har annonceret hendes exit fra tennis, og som har bedt om at blive fjernet på WTA-listen. Dermed kom Iga Swiatek op mandag som listens nummer et.

Hun bliver dermed den 28. kvinde der indtager første pladsen, og Iga er den første polak på første pladsen.

Mandag fortsatte Iga Swiatek sin sejrsstime, ved at kvalificere sig til kvartfinalerne i Miami, USA. Det tog kun polakken halvanden time at slå amerikanske Cori Gauff. Det var Iga Swiateks 14. sejr i træk.

LINK: WTA om polske Iga Swiatek

Første Grand Slam titel til 19-årig polak

Polsk tennisstjerne vinder sin første WTA-titel