”Dunska Odyseja” (Danske Odyssee).

Da polakken Marlena Galczynska var journalist på en hektisk erhvervsredaktion i Warszawa, og havde lyst til luftforandring, endte det med, at hele familien flyttede til Danmark. Marlena har på den baggrund skrevet bogen ”Dunska Odyseja” (Danske Odyssee), en fortælling om forfatterens møde med Danmark, danskerne og de danske myndigheder.

polennu.dk’s faste skribent Urszula Zarzycka, der er polsk født og bor i Danmark, anmelder her bogen.

Anmeldelsen

Bogen ”Dunska Odyseja” er dediceret forfatterens mand Karol og sønnerne Mikolaj og Antos samt buschaufførerne i Danmark. Forfatteren, Marlena Galczynska, har selv arbejdet som buschauffør i Storkøbenhavn. I bogen takker hun chaufførerne for deres støtte og hjælp. Forfatteren har siden 2007 boet med sin familie i Danmark. Hun er flyttet herop fra Polen i håb om at få mere tid til familielivet.

Danmark er beskrevet på en generaliseret og unuanceret måde og fremstår som et idyllisk glansbillede af et land, som næppe findes.

Det er enormt heldigt og dejligt at forfatterens nærmeste chef var så forstående over for hendes families behov. Men det er langt fra alle arbejdsgivere, som tager hensyn til medarbejdernes familieliv, og børnefamilierne kæmper for at få dagligdagen til at hænge sammen.

Mange danskere arbejder mere end 37 timer om ugen. Og ikke engang perspektivet til højere skat afholder dem fra det. Det er lige så svært at finde balancen mellem arbejds- og familielivet som i Polen og mange andre steder for den sags skyld. Det er bare nogle af eksemplerne hvor forfatterens beretning om forholdene i Danmark ikke helt stemmer overens med virkeligheden.

Til gengæld er det rigtigt at mange pensionister og plejehjemsbeboere tilbringer det meste af dagen i bybusserne for at sludre med buschaufføren eller medpassagererne. De er ensomme og savner kontakt med andre mennesker. Og plejehjemspersonalet har ofte simpelthen ikke tid til at hygge med de ældre hvor meget de end havde lyst til det. Dette er et mere realistisk billede af dagens Danmark.

Især afsnittene, hvor forfatteren sammenligner forholdene i Danmark og i Polen, er sat ude af proportioner. Danske velfærdsgoder er medfinansierede bl.a. gennem skatten, og skatteprocenten er langt højere i Danmark end i Polen.

Sætninger i stil med ”Hvorfor er det ikke sådan i Polen?” eller ”Her kan Polen lære noget af” mangler perspektiv. Danmark og Polen har haft vidt forskellige udviklingsvilkår og -muligheder. En velfærdsstat kan ikke bygges op på 20 år. Forfatteren skaber et perfekt Danmark og stiller det over for de reelle forhold i Polen.
Det er ikke rimeligt!

Forfatteren formår dog at beskrive nogle af sine oplevelser på en humoristisk måde, fx sine første køretimer som kursist og senere som fastansat buschauffør eller sin første fotoopgave i en integreret institution.

”Dunska Odyseja” er en typisk fortælling om de veluddannede udlændinge i Danmark, som ikke kan bruge deres kompetencer fra hjemlandet, og arbejder i jobbene de er overkvalificerede til. Der kommer et tidspunkt i deres liv hvor de indser at de nok aldrig kommer til at arbejde med det de allerhelst vil og er uddannede til. De er nødt til at tænke over deres liv og muligheder i Danmark, de får nye kompetencer og bliver ofte glade for deres nye karriere.

Bogen fortæller sådan en historie. Denne gang historien er skrevet af en polak.
Det ser ud til at forfatteren har det liv hun har drømt om. Jeg ønsker hende og hendes familie held og lykke.

Urszula Zarzycka