Dagens polske tal: 2.236 nye corona-smittede

Smittede i Polen
Der er ingen døde i Polen i dagens corona-tal, og der er kun 52 nye covid-19 smittede. Mange af de polske restriktioner er ophævet. Foto: Monika Raj.

WARSZAWA: Tirsdag er antallet af nye corona-smittede i Polen oppe på 2.236. Værst er smitten nu i Warszawa, Krakow og Gdansk.


De polske myndigheder oplyser tirsdag om endnu et højt antal smittede med covid-19. Dagens tal er på 2.236. Rekorden blev sat lørdag med 2.367 smittede.

Flest i Warszawa, Krakow og Katowice

De fleste nye tilfælde er konstateret i Warszawa (318), Krakow (268) og Katowice (218).

Dagens tal bringer det samlede antal smittede op på 104.316.

LÆS OGSÅ: CORONA I POLEN – DAG FOR DAG

58 er døde

Dagens antal døde med covid-19 i kroppen er på 58. De var i alderen fra 65 til 88 år. De 56 af dem, led alle af livstruende sygdomme i forvejen. I alt er 2.717 polakker nu døde med covid-19 i kroppen.

Indlagte og raske

Der er i dag 3.719 indlagte med covid-19 på polske hospitaler, 263 af dem i respirator. 150.035 mennesker er i karantæne. 74.158 er blevet erklæret raske, efter at have være covid-19 syge.

FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE I POLEN HER

Polen har indført nye regler, hvor der gøres regionale forskelle i, hvordan man skal forholde sig til smittefaren. Der er et system med blå, gule og røde zoner, som er afgørende for de lokale forholdsregler. Rød farve er værst, gul er alvorlig og blå er observationsområder, hvor smitteudviklingen overvåges nøje. Hver farve har sine egne corona-regler, der nu er blevet strammet. Fra lørdag er der kommet 51 ny farvede zoner; 17 røde og 34 gule.

De officielle corona-zoner. Udsendt af Sundhedsministeriet og gældende fra 3. oktober.

LÆS OGSÅ: Polen indfører nye lokale corona-begrænsninger

Masker inde og ude

Folk i de røde og gule zoner skal bære masker – ikke kun indendørs og i offentlig transport (som over alt i Polen) – men også udendørs.

Lukker klokken 22.00

I røde zoner skal barer og restauranter nu lukke kl. 22.00, da sommersæsonens afslutning kan øge smittespredningen indendørs. Også grænsen for antallet af gæster ved bryllupper reduceres. I røde zoner er grænser 50 gæster, men i gule områder nedsættes antallet fra 100 til 75. I resten af landet nedsættes antallet fra 150 til 100 deltagere. Polske bryllupper har vist sig at være anledning til stor smittespredning, men et polske bryllup tager også tid, og er sjældent kedeligt.

polennu.dk er et frit og uafhængigt dansk medie. Vi har hver dag siden 2008 dag leveret gratis nyheder fra Polen på dansk. Hvis du gerne vil støtte vores fortsatte arbejde, så vil et bidrag kunne gøre en stor forskel. Vil du f.eks. støtte os med 100,00 kroner, så kan du gøre det ved at trykke her. Tak for din opmærksomhed.