Enighed om at fratage EU-midler for brud på værdier

Mette Frederiksen
Den danske statsminister Mette Frederiksen besøger i dag den dansk-tysk-polske militærbase i Szczecin, der også er NATO-hovedkvarter i Polen. Foto: Lars Møller, polennu.dk.

BRUXELLES: Ministerrådet og Europa-Parlamentet har indgået en aftale om sanktioner i forbindelse med brud på retsstatsprincipperne.


På et pressemøde torsdag middag, har Rådet og de folkevalgte i Europa-Parlamentet, meddelt at de har indgået en ny aftale. Den handler om en mekanisme for udbetaling af EU-midler, der betinger at medlemslandene overholder blandt andet retsstatsprincipperne.

Det er især Polens nuværende regering, der ventes at bliver ramt af de nye sanktioner efter flere års systematisk brud på de fælleseuropæiske værdier.

En milepæl

– Dagens aftale er en milepæl for beskyttelse af EU-værdier. For første gang har vi etableret en mekanisme, der gør det muligt for EU at stoppe udbetalinger til regeringer, der ikke respekterer vores værdier, f.eks. retsstatsprincippet, sagde Petri Sarvamaa (PPE, Finland) efter ​forhandlingerne.

Ikke borgere – kun regeringer

– For os var det afgørende, at de endelige modtagere – borgerne – ikke straffes for deres regeringers forseelser, og at de fortsat kan modtage de midler, de er blevet lovet, selv efter at betingelsesmekanismen er blevet udløst. Vi kan med stolthed sige, at vi fået et stærkt system, der vil garantere den beskyttelse, sagde Eider Gardiazabal Rubial (S&D, Spanien) torsdag.

Intet kompromis

– Vi er ikke gået på kompromis når det gælder værdierne: vi sikrede, at retsstatsprincippet skal ses i sammenhæng med alle de EU-værdier, der er nedfældet i traktaterne, herunder også retsvæsenets uafhængighed. Enhver overtrædelse af retsstatsprincippet vil være dækket af mekanismen, sagde finske Petri Sarvamaa.

Meddelelsen fra EU kom torsdag middag, så der er foreløbig ingen reaktion fra Warszawa, men Jaroslaw Kaczynski har tidligere sagt at de ikke vil lade sig presse til EU-værdier, og slet ikke gennem ”økonomisk afpresning”.

LÆS MERE: Meddelelse fra Europa-Parlamentet (engelsk)

PS! Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.