Hemmelig debat og afstemning om valget blev afvist

Et flertal i det polske parlaments overhus – Senatet – har mandag nedstemt forslaget om højere lønninger til polske politikere. Arkivfoto.

WARSZAWA: Det polske parlaments overhus afviste tirsdag aften som ventet den forfatningsstridige lov om præsidentvalg med brevstemmer. Regeringspartiets medlemmer havde også krævet at mødet skulle holdes for lukkede døre.

LÆS  EU holder fast i krav til Polen – flere penge tilbageholdes

Farcen omkring det polske præsidentvalg fortsætter. Regeringen ønsker at gennemfører præsidentvalg om fire dage ved hjælp af brevstemmer, men den formelle beslutning er endnu ikke taget. Formanden for valgkommissionen siger, at det hverken er praktisk eller juridisk muligt.

Lovforslaget om brevafstemning blev godt nok vedtaget i det polske parlament 6. april, men kræver også at senatet tilslutter sig loven, og at præsidenten underskriver den, før den kan være gældende. Tirsdag aften afviste det polske senat loven med 50 stemmer imod, 35 for og 1 der undlod at stemme. 24 senatorer var ikke til stede.

Hemmelig debat og afstemning

Senator Martynowski fra PiS havde krævet, at behandlingen af lovforslaget skulle ske i hemmelighed, og gennemføres for lukkede døre af hensyn til nationens sikkerhed. Men det var der ikke flertal for.

Senator Leszek Czarnobaj fra Borger-koalition (KO) henvendte sig til PiS-senatoren med ordene:

– Der er absolut intet der skal være hemmeligt i denne sag, og hvis du har nogen hemmeligheder og noget hemmelig viden, så snak hemmeligt med dem der har fortalt dig det, sagde Leszek Czarnobaj i senatet.

Afventer parlament

Nu er det op til det polske parlament at beslutte om der skal være valg i Polen med brevstemmer, den 10. maj eller senere. Et flertal her, kan nemlig overtrumfe senatets beslutning. Om valget fastholdes er tvivlsomt, efter at flere medlemmer af den tidligere vicestatsminister Gowins fløj, ikke vil stemme for at gennemføre valget den 10. maj, eller ugen efter.

LÆS  EU holder fast i krav til Polen – flere penge tilbageholdes

Formand kræver valg

Regeringspartiets formand Jaroslaw Kaczynski, har sat alt ind for at gennemføre valget den 10. maj. Han mener ikke, at han kan være sikker på at få sin kandidat, Andrzej Duda valgt, hvis det sker senere, sagde han for nylig til Financial Times.

LÆS  EU holder fast i krav til Polen – flere penge tilbageholdes

Det ventes at det polske parlament tager stilling til loven i morgen, den 7. maj. Herefter skal loven underskrives af præsidenten, for at være gældende.

Afviser valg

Uanset hvad parlamentet beslutter, så har formanden for ​​den nationale valgkommission (PKW) Sylwester Marciniak i en meddelelse tirsdag skrevet, at præsidentvalget ikke kan gennemføres den 10. maj af juridiske og praktiske grunde.

Farcen for det polske præsidentvalg fortsætter.

Polens sundhedsminister kan med henvisning til corona-krisen udskyder valget i 90 dage indenfor forfatningens rammer.