OSWIECIM: Er vi blevet klogere 79 år efter? Tidligere fanger i Auschwitz-Birkenau minder os om, at det var racistisk forfølgelse der førte til udryddelseslejrene.
Lørdag er det 79 år siden, at den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau i det tyskbesatte Polen, blev befriet. År efter år har de overlevende opfordret verden til at afstå fra forfølgelser. Spørgsmålet er om vi er blevet klogere her næsten 80 år efter.
(Fortsættes under)
– Når jeg i dag oplever et menneske være efter en roma, en jøde, en muslim eller en anden gruppe af mennesker så ser jeg vejen til Auschwitz, sagde en af de tidligere fanger fra talerstolen i Auschwitz, for ni år siden ved 70 års markeringen.
Jøder har historisk set altid været et forfulgt folk. Op gennem 1930’erne tog jødehadet til, også i Danmark, selv om vi nu helst vil fortrænge den kendsgerning. Jøderne blev beskyldt for at lyve og stjæle, for at tage vores arbejde og kvinder, og det var ikke for ingenting at en god nu afdød meget god og nær jødisk ven engang fortalte, at jøderne var forbeholdt tre erhverv; skrædder, frisør eller diamanthandler. Hvorfor? Fordi en jøde skal hurtigt kunne tage flugten. Jødehadet var massivt efter Første Verdenskrig – også i Danmark hvor satire rettet mod jøder – var meget ofte forekommende. Før Anden Verdenskrig sendte Danmark endda jøder retur til Tyskland.
Polens deling mellem naboer i øst og vest
Dengang var Polen også et frihedselskende land, og af den grund søgte mange jøder til Polen, hvor tolerancen var langt større, end i mange andre lande i Europa. Men fra september 1939 var det slut med Polen. Sovjetunionen og Tyskland aftalte at dele Polen mellem sig, og de to lande besatte Polen fra henholdsvis øst og vest.
Herefter blev jøderne tvunget til at leve i bevogtede og overbefolkede ghettoer med meget små madrationer og høj dødelighed. Fra sommeren 1941 begyndte større massenedskydninger af jøder og der blev indført dødsstraf for polakker for at skjule jøder. Fra 1942 begyndte det industrielle massemord på de polske jøder, der hovedsageligt blev gennemført i udryddelseslejrene Treblinka, Bełżec, Auschwitz og Sobibór. I løbet af 1943 blev de fleste ghettoer tømt og nedlagt, og de få overlevende jøder skjulte sig i skovene eller i private hjem, og kun et fåtal overlevede helt frem til krigens afslutning. Mange polske ikke-jøder risikerede livet, for at skjule jøder.
I januar 1945 kom ukrainske soldater fra den Røde Hær til den lille by polske by Oswiecim – cirka 60 kilometer vest for Krakow. Tyskerne var på flugt fra russerne, og alle steder bombede de polske byer til ruinerne, inden de forlod dem. En af de eneste større polske byer, der ikke blev ødelagt af tyskerne under tilbagetrækningen, var Krakow.
Den 27. januar 1945 klokken 15.30, i dag for 79 år siden, blev hovedporten til Auschwitz åbnet af de ukrainske soldater. De fandt kun døde og døende fanger. Verden var i chok. For selv om efterretningerne om udryddelseslejren var blevet rundsendt til de allieredes hovedstæder, så var det først da forbrydelserne blev visualiseret, og chokket og forargelse verden over indfandt sig. Nu var det slut med at udtrykke jødehad.
Auschwitz bygget i 1940
Lejren blev bygget i 1940 og havde i begyndelse hovedsageligt polske fanger. I 1942 begyndte transporten af jøder og andre fra en lang række lande til Auschwitz. Ingen ved præcist hvor mange der mistede livet i lejren, men man har kendskab til 1,1 million. Nogle eksperter anslår dog, at op mod 1,5 million mennesker mistede livet i Auschwitz-lejrene. Ofrene var polakker, jøder, russiske krigsfanger, romaer, kommunister, homoseksuelle og andre af regimets modstandere.
For 79 år siden: En verden i chok
Da det gik op for verden, hvad årtiers accepteret jødehad førte til, kunne der forståeligt nok, ikke kompenseres nok for forbrydelserne mod jøderne. Derfor blev det også defineret som folkedrab, at jøderne systematisk blev udryddet.
Folkedrab mod jøder og polakker?
Det blev dog aldrig betegnet som folkedrab, at 6 millioner polakker døde under Anden Verdenskrig. Warszawa var den mest ødelagt by i Europa, og krigen var indledt med det formål at udslette Polen. Den polske elite – eller over 25.000 højtstående polakker – de fleste officerer blev systematisk henrettet ved nakkeskud i Katyn-skovene, og flere andre steder. Henrettelser med det formål, at gøre det umuligt for polakkerne og Polen at genrejse sig som en selvstændig nation. Det bør også betegnes som folkedrab mod polakkerne.
At Anden Verdenskrig var urimelig overfor jøderne og polakkerne, er en historisk skamplet uden lige. Men det giver hverken polakkerne eller jøderne ret til at bryde internationale aftaler. Det ved polakkerne godt, det valg tog de i midten af oktober sidste år. Men i Israel holder en rabiat regeringschef fortsat fast i, at den israelske hær må dræbe alt og alle, fordi de selv er blevet angrebet. Cirka 25.000 mennesker – hovedsageligt unge kvinder og børn – har mistet livet i Gaza siden oktober, hvor Israel mistede 1.200 medborgere, som hæren ikke kunne beskytte.
Advarslerne glemt i Israel
I det hellige land Israel, synes det som om, at de overlevende trosfællers advarsler, helt overhøres. Nu har FN indledt en sag mod Israel, hvor man vil undersøge om landet gør sig skyldig i folkedrab mod palæstinenserne. De ulovlige bosættelser er gentagne gange blevet kritiseret af FN, og de senere årtier er der bygget mure og lavet indhegninger. Bosætterne og andre ekstreme jødiske kredse, har forfulgt palæstinenserne mere og mere intensivt. Tilfældige overgreb og mord, uberettigede fængslinger, fortrængning af palæstinenser fra besatte områder. Tiltag som vi kender fra tyskernes forfølgelse af jøder op til og under Anden Verdenskrig. De seneste årtier har verdenssamfundet stiltiende accepteret flere og flere overgreb mod palæstinenserne, på samme måde som det skete overfor jøderne før Anden Verdenskrig.
– Når jeg i dag oplever et menneske være efter en roma, en jøde, en muslim eller en anden gruppe af mennesker så ser jeg vejen til Auschwitz, sagde en tidligere Auschwitz fange.
På 79-års dagen for befrielsen af udryddelseslejren i det tysk besatte Polen, kan man spørge sig selv om vi er blevet klogere. Det ser ikke sådan ud. Næste år er det 85 år siden at den nazistiske tyske udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau blev opført – og 80 år siden at den blev befriet.
De overlevendes råd fra dengang må ikke hverken overhøres eller fortrænges…
Jens Mørch, chefredaktør polennu.dk
Education is one of the tools we should use to combat Holocaust denial & distortion.
Use & share our online education materials:
🔹e-lessons: https://t.co/5GqOAoIj0q
🔹podcast: https://t.co/df5BtjDQvJ
🔹virtual tour: https://t.co/K5ahbXEaOf
🔹magazine: https://t.co/2PKkzH3fSd pic.twitter.com/oSZHJaHsvv— Auschwitz Memorial (@AuschwitzMuseum) January 27, 2024
Vi har fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu.dk – vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk.
