Auschwitz-turister opfordres til at udvise respekt

auschwitz_indgang_polen_polennu

Museet i Auschwitz-Birkenau lejren har udsendt et tweet, hvor de opfordrer deres gæster om at udvise respekt for de døde, når de besøger lejren. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


KRAKOW: Auschwitz museet opfordrer endnu engang besøgende til at vise respekt for de døde. Over en million mennesker døde i lejren.


Udryddelseslejren Auschwitz Museum har på Twitter opfordret gæsterne til at udvise respekt for de døde.

– Når du kommer til Auschwitz-Birkenau museet, så husk, at du er på et sted, hvor mere end en million mennesker blev dræbt. Respekter deres minde. Der er bedre steder, hvor du kan lære at holde balancen på en skinne, end stedet, der symboliserer deporteringen af hundredtusindvis til deres død, skriver Auschwitz Museum i tweetet.

Ikke til leg og druk

Det er ikke første gang, at museet beder gæster om at udvises respekt. Alt for mange af gæsterne bruger den gamle lejr til leg, og mange kommer i lettere munter tilstand efter indtagelse af alkohol. Men også de berømte selfies fra dødslejren, vækker irritation.

Den største bekræftelse af egoet

– Der findes forskellige typer af selfies, det er ikke kun de glade, solfyldte billeder, vi så ofte ser på forskellige sociale medier. En af de typer, og den type, der konkret er tale om i museets tweet er katastrofe-selfies. Det er den største bekræftelse af egoet. Du viser, at du er en overlever i den her anticivilisation, hvor en af historiens værste forbrydelser har fundet sted. Du overlevede, hvad de andre ikke gjorde, og du kan sende en selfie herfra, siger Lektor emeritus ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Bent Fausing til TV 2 Nyhederne. Læs hele samtalen linket under.

LÆS MERE
TV2 Nyhederne: Auschwitz-museum sender reprimande til turister

Auschwizt-Birkenau udryddelseslejren blev oprettet i det tysk besatte Polen af Nazityskland under Anden Verdenskrig. Mere end en million mennesker døde i lejrene.