Kong Frederik holdt tale ved ankomsten til Szczecin

Regionsformanden i Vestpommern Olgierd Geblewicz, Danmarks Kong Frederik og borgmesteren i Szczecin Piotr Krzystek. Torsdag aften kom kongen og hans følge til Szczecin, en by som Kong Frederik tidligere har besøgt. Foto: Szczecin borgmesterkontor.

SZCZECIN: Kong Frederik holdt tale for værterne, da han torsdag aften ankom til Szczecin. Byen som kongen kender fra tidligere besøg.


Kong Frederik holdt tale for værterne, da hans torsdag aften ankom til Szczecin. Den danske konge blev varmt modtaget af byens borgmester Piotr Tomasz Krzystek og regionsformanden i Vestpommern Olgierd Geblewicz.

Bryllupsdag i Szczecin

Det er langt fra første gang, at den nuværende Kong Frederik besøger den berømte havneby. Da det daværende kronprinsepar kunne fejre deres 10-års bryllupsdag, var det i Szczecin. Dengang deltog også daværende miljøminister Kirsten Brosbøl.

Torsdag aften var der modtagelse i det prisbelønnede kulturhus i Szczecin. Her mødte kongen og hans delegation dansk-polske erhvervsfolk. Der er cirka 100 danskejede virksomheder i byen. Som protokollen foreskriver, tog byens borgmester Piotr Krzystek imod – og holdt tale hvor han blandt andet sagde:

– Szczecin er et erhvervsområde for danske virksomheder, som altid har været foran alle andre udenlandske investorer i byen. Samarbejdet med dem har bragt en million dollars til regionen, sagde Krzystek til Kong Frederik og de flere hundrede inviterede forretningsfolk.

Borgmesteren fortalte også om de årlige skandinaviske dage, der arrangeres i byen, hvor skandinaviske virksomheder og nationale myndigheder er involveret. Til maj gennemføres arrangementet for tiende gang, og Krzystek fremhævede den danske ambassade som en vigtig samarbejdspartner.

Kong Frederiks tale

Kong Frederik holdt også tale, og vi bringer her talen i sin fulde længde. Den er oversat fra engelsk til dansk af polennu.dk.

Tak for den varme velkomst i aften her i den smukke Szczecin Philharmonic.

Det er en stor fornøjelse at være tilbage i Szczecin. Dronningen og jeg oplevede jeres gæstfrihed i 2014 – for 10 år siden. I aften fejrer vi det tætte forhold mellem Danmark, Szczecin og Vestpommern. Vi deler en historie, der går mange århundreder tilbage. En historie vi nu bringer videre ved at styrke vores samarbejde.

I betragtning af programmet for i aften og i morgen er jeg glad for at bemærke de mange facetter af vores forhold: kultur, musik, uddannelse, forsvar, historie og forretningsudvikling.

Som naboer er vi adskilt af mindre end 100 km hav. Men havet er på mange måder også det, der forener os og gør Szczecin til indsejlingshavnen til Polen for mange danskere og danske virksomheder. Når vi ser tilbage på de sidste par år, har det europæiske kontinent ændret sig, hvilket har tvunget os til at finde nye og bæredygtige energiressourcer.

Danmark og Polen er allerede gået sammen om at etablere Baltic Pipe. Nu er jeg stolt over at stå i spidsen for en delegation, der samler danske og polske virksomheder med fokus på bæredygtig energi. Verdens førende danske virksomheder har mindsket vores afhængighed af fossile brændstoffer.

 Den positive transformation af den danske by Esbjerg og havn er et levende eksempel.

 En by, der engang var synonym med offshore olie og gas, er gået over til et europæisk havvindknudepunkt. Szczecin har begivet sig ud på samme rejse. Danmark ønsker at samarbejde med dig om at udvikle det store vindindustripotentiale i Vestpommern og Szczecin.

I løbet af dette besøg håber jeg, at vi kan dele erfaringer og opbygge nye relationer forenet af havet og vinden.

Mange tak.

Lidt royal har man vel lov at være

Lidt mere royale kunne vi godt være, men det er noget med ressourcer. Vi har nemlig fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu.dk – vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905.

Du kan også gøre det med et engangsbidrag på
DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.

Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.

 

Szczecin har glæder sig til at modtage den nye danske konge. Byens store koncert- og kulturhal, der har fået prisen som Europas bedste, var pakket ind i Dannebrog og det polske flag, da den danske kongen og hans følge ankom til den stolte havneby. Privatfoto.

Kronprinsesse_Mary_og_Kronprins_Frederik_maja_giannoccaro_polen_polennu
Kronprins Frederik i Polen 2014. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk