TATRA BJERGENE: En 31-årig kvinde er død, efter at hun og hendes kæreste mødte en bjørn i Tatra-bjergene i det sydlige Polen.
En 31-årig kvinde er død, efter at hun sammen med sin kæreste mødte en bjørn i bjergene i det sydlige Polen i grænseområdet til Slovakiet. Mødet med bjørnen fandt sted ved Sina-bjerget i Tatra bjergene, der også rummer nogle de højeste punkter i Polen. Kæresteparret – begge hviderussere – gik rundt i et umarkeret og vanskeligt tilgængeligt område. Det er ekstra farligt på denne årstid, da der med snemængderne er mange skjulte afgrunde og kløfter.
(Fortsættes under)
Støt polennu.dk med 50 kroner om måneden her!
LÆS: Ny viden om de brune bjørnes adfærd i Tatra bjergene
Adgang forbudt
De to var oppe i 1.438 meter over havets overflade i Tatra-bjergene, der danner en naturlig grænse mellem Polen og Slovakiet, og ligger i niveau 5 i restriktioner for naturbeskyttelse, da det er et særligt område der er forbeholdt de mange bjørne. Allerede i niveau 3 – der ligger lavere – er det forbudt at færdes uden for de afmærkede stier.
– Det her er et bjørneterritorium, og de mennesker burde slet ikke have været der, siger en repræsentant for bjerningsholdet.
Faldt for 200 kilo tung bjørn
Da de to mødte bjørnen, løb de i hver sin retning, og den 200 kilo tunge bjørn, løb efter den 31-årige kvinde. Manden der var chokeret ledte efter sin kæreste, og ringede efter hjælp. Det viste sig, at kvinden under sin flugt overså en klippe, og faldt 150 meter ned og døde på stedet.
– Fyren løb til højre, og bjørnen jagtede sin kæreste, siger Jakub Filipko, der er næstkommende i redningstjeneste HZS Tatra.
– Da redningsfolk ankom til stedet, var bjørnen stadig i nærheden, og de måtte skræmme den væk ved at affyre varselsskud. Den første gruppe redningsmænd fandt den døde hviderussisk kvinde, den anden gruppe den hviderussiske mand fanget på en afsats.
– Han var bange, men uskadt, siger redningstjeneste talsmand.
Tatra-bjergene
Tatra-bjergene strækker sig over flere lande, og byder på en række af store naturoplevelser. Læs mere om det spændende område på nedenstående link.
Eksternt link: Mere om bjergene i det sydlige Polen (PTO)
Støt polennu.dk med 50 kroner om måneden!