Valuta:100 PLN koster 178,58 DKK
Torsdag 18 januar 2018

Kvinder og mænd i sort protest foran parlamentet

Den berømte polske skuespillerinde Maja Ostaszewska, kendt fra blandt andet filmene: Katyn og Schindlers Liste, er blandt de mange kendte polske kvinder der er gået helhjertet ind i kampen mod regeringens nye lovforslag, der gør abort kriminelt og som forbyder kunstig befrugtning og brug af prævention. Foto: Selfie.
SundhedWARSZAWA: Lørdag var kvinder og mænd i tusindvis mødt op foran parlamentet for at demonstrere mod ny lov om abort og forbud mod prævention. Protesterne fortsætter til og med mandag, hvor der strejkes.
Af: Jens Mørch
2. oktober 2016 - 12:15

Lørdag indledte polakker og andre nationaliteter af begge køn, protester og demonstrationer over hele Polen og i mange byer rundt omkring i verden.

5 års fængsel

Det sker i foragt mod det polske parlaments beslutning om at kriminalisere alle former for abort med en strafferamme på op til 5 års fængsel, samt af forbyde enhver form for prævention.

LÆS MERE
polennu.dk: Kvinder i protest mod ny polsk abortlov

Kvinder i sort

Mange fremtrædende polske kvinder, klædt i sort tøj, var mødt op foran det polske parlament Sejmen. Her var der taler og slagord med opfordring om, at gå imod regeringen og parlamentets beslutninger fra i fredags om abort, kunstig befrugtning og forbud mod prævention. Og området omkring Sejmen var proppet med demonstranter. Politiet oplyser at demonstrationerne blev gennemført i god ro og orden, og den blev opløst klokken 15 lørdag.

Svært at tælle

I de statskontrollerede medier, som er blevet mere utroværdige i Polen det seneste år, fremgår det at kun et par hundrede var mødt op til demonstrationen. Men tallet var langt højere erfarer polennu.dk.

Parti overrasket

Ifølge flere polske iagttagere, er den voldsomme nationale og internationale reaktion kommet bag på medlemmerne af PiS. Et medlem af Senatet for regeringspartiet, var allerede lørdag ude med en opblødning af forslaget. Men det blev straks skudt ned igen, af de fremmødte demonstranter og talsmænd for aktionerne.

Frem til og med mandag

Men det er ikke kun i dag, der er demonstrationer. Dagens demonstrationer var startskuddet på den varslede strejke, som polske kvinder vil gennemføre på mandag, den 3. oktober, i protest mod abortlov og forbuddet mod prævention.

Slagord

Blandt de mange bannere og skilte foran parlamentet lørdag, kunne man læse tekster som:

Min krop, er min egen sag! - Ingen juridiske drab! - Læger fremfor politi! - Min livmoder er ikke din broche!
Vi har ikke kun en livmoder – vi har også hjerner! - Vi vil elske, ikke dø! - Skam jer, I er ved at lave et helvede for kvinder! - Stop fanatikerne!

København mandag

I Danmark er der også demonstrationer mod den polske abortlov. Det sker blandt andet foran Polens ambassade i Hellerup mandag klokken 12. Der er også startet en dansk underskrift indsamling gennem internettet.

LÆS MERE
polennu.dk: Kvinder i protest mod ny polsk abortlov

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 18. januar 2018
12:00-18:00

Skyet

Skyet
0 °C

I dag, 18. januar 2018
12:00-18:00

Skyet

Skyet
1 °C

I dag, 18. januar 2018
12:00-18:00

Skyet

Skyet
3 °C

I dag, 18. januar 2018
12:00-18:00

Skyet

Skyet
1 °C

I dag, 18. januar 2018
12:00-18:00

Regn

Regn
3 °C

Debat

13. marts 2016 - 20:04
Urszula Zarzycka, polennu.dk, skriver blog om Polens faste- og påsketraditioner.
8. juli 2016 - 3:02
Analyse og vurderingen af NATO, Polen og Danmark forud for alliancens topmøde i Warszawa af polennu.dk chefredaktør Jens Mørch.
14. december 2017 - 7:46
Advent og juletiden står for døren. Selv om den polske og den danske jul har sammenfald, er der alligevel store forskelle i tradition og skikke, skriver Urszula Zarzycka.
18. december 2017 - 16:52
Kommentar af chefredaktør Jens Mørch, polennu.dk til tidligere ambassadør Laurids Mikaelsens kronik om Polen i Jyllands-Posten.
20. december 2017 - 16:06
Kommentar af chefredaktør Jens Mørch, polennu.dk til Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen om Polen.
26. december 2017 - 8:39
Søren Espersen, Dansk Folkeparti og formand for Udenrigspolitisk Nævn bør trække sig som formand, mener redaktør Jens Mørch, polennu.dk.

Profiler