Valuta:100 PLN koster 172,22 DKK
Fredag 20 juli 2018

Legia Warszawa vinder det polske mesterskab i fodbold

Spillere fra Legia Warszawa jubler over klubbens tredje polske mesterskab i træk. Fotot: Legia Warszawa
FodboldPOZNAN: Kampen om det polske mesterskab i fodbold sluttede med en skandale. Opgøret mellem Lech Poznan og Legia Warszawa blev afbrudt før tid på grund af tilskueruro
Af: Bjarne Jensen
21. maj 2018 - 13:42

Legia Warszawa er polske mestre i fodbold 2018. I den sidste kamp i den bedste række – Ekstraklasa – besøgte hovedstadsklubben Lech Poznan.

Legia Warszawa kom foran 2-0, og det var åbenbart mere end hjemmeholdets fans kunne klare. Nogle af dem kastede fyrværkeri og røgbomber og løb ind på banen. Dommeren valgte at afbryde kampen, og Legia blev senere tildelt en sejr på 3-0.

Nedtur i slutspil

Poznan-tilhængernes frustration kan skyldes, at Lech i løbet af slutspillet satte titlen over styr. Ved afslutningen af grundspillet lå Poznan nummer 1, blandt andet takket være 17 mål fra holdets danske angriber, Christian Gytkjær.

I slutspillet scorede danskeren kun to mål, og Lech Poznan indkasserede flere nederlag. Holdets pointhøst rakte til en tredjeplads, mens Jagiellonia Bailystok blev nummer to og vandt sølv.

Legia Warszawa har med førstepladsen vundet retten til at spille kvalifikationskampe til næste sæsons Champion League. Jagiellonia Bailystok og Lech Poznan kommer med i kvalifikationen til Europa League.

Danskere undgik nedrykning

De øvrige polske klubber med danske spillere på holdet endte i nedrykningsspillet. De bevarede alle deres plads i Ekstraklasa.
Cracovia Krakow med Nicolai Broch-Madsen vandt nedrykningsslutspillet. Pogon Szczecin, der har Morten Duncan Rasmussen i staben, endte som nummer tre. Frederik Helstrup og hans hold Arka Gdynia blev nummer fire, mens Piast Gliwice og Mikkel Kirkeskov sikrede sig den sidste plads, der gav adgang til at blive i Ekstraklasa.

Flere af danskerne er på lejekontrakter i deres klubber og det er endnu uvist, hvor mange af dem der fortsætter i polsk fodbold.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 20. juli 2018
12:00-18:00

Skyet

Skyet
23 °C

I dag, 20. juli 2018
11:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
24 °C

I dag, 20. juli 2018
11:00-12:00

Let regn

Let regn
22 °C

I dag, 20. juli 2018
11:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
23 °C

I dag, 20. juli 2018
11:00-12:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
22 °C