WARSZAWA: Newsweek Polska skriver, at de polske myndigheder ikke har sikret sig norsk gas til Baltic Pipe gasledningen til vinter.
Til oktober skulle gasledningen med norske gas gennem Danmark via Baltic Pipe været taget i brug. Forsinkelser i myndighedsbehandlingen fra dansk side, har dog betydet at Baltic Pipe ikke er klar til fuld kapacitet før end til årsskiftet. Formålet med den udskældte gasledning som skiftende polske regeringer har krævet, har hele tiden været at gøre Polen uafhængig af russisk gas.
20 procent
Men nu er der opstået et endnu større problemer, skriver det anerkendte magasin Newsweek Polska. Ifølge magasinet, har Polen ikke sikret sig gas gennem opkøb og kontrakter til vinter eller fremover. Det betyder, at ledningen kun kommer til at levere 20 procent af den manglende gas fra Rusland i denne sæson.
To måneder før fyringssæsonen kan PGNiG, den polske gasoperatør, ikke prale af nogle kontrakter, der trods Baltic Pipe, kan forsyne Polen med gas fra Skandinavien. Der er ingen aftaler, skriver Newsweek. Og de aftaler der kan indgås styres alene af markedspriserne, hvilke er historisk høje for tiden – ikke mindst til vinter. Ifølge flere polske medier, er den manglende gas fra Norge, årsagen til at energiminister Piotr Naimski for nylig blev fyret.
Flere nyheder om Baltic Pipe
Norge siger nej
Margrete Løbben Hanssen fra Norges olie- og energiministerium siger til Newsweek Polska, at ibrugtagningen af Baltic Pipe ikke vil betyde øget gaseksport fra Norge.
– Vores gasrørledningssystem giver os mulighed for at levere naturgas til Tyskland, Belgien, Frankrig og Storbritannien. Gasproducenterne i Norge er forpligtet til at sælge på markedsvilkår. Om der skal, og i så fald hvor meget gas der skal flyde fra Norge gennem Baltic Pipe til Danmark og Polen afhænger af de økonomiske og markedsmæssige forhold, siger Margrete Løbben Hanssen.
Skriv til Norge
Polens statsminister Mateusz Morawiecki appellerede for nylig til unge polakker, at de skulle skrive til deres venner i Norge og klage over de høje priser, som den polske statsminister er utilfreds med. – Skal vi betale Norge 110 euro for gas per kilowatttime? Fire, fem gange mere end før, skriver statsministeren.
Men statsministerens appel til den norske samvittighed får dog næppe nogen betydning. Der bliver ingen norsk gas til Polen til andet end markedspriser, fastslår de norske myndigheder.
Det er danske Energinet, der står bag byggeriet af Baltic Pipe.
LINK: Mere om Baltic Pipe (Energinet)
polennu.dk har ingen betalingsmur. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00. Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.
Baltic Pipe skulle efter planen gøre Polen uafhængig af russisk gas. Men den polske regering har ikke købt gas til den nye ledning, skriver Newsweek Polska. Arkivfoto.