DOHA: Søndag spiller Polens fodboldlandshold mod Frankrig i 1/8-finalen ved VM i Qatar. Polen melder hele truppen klar til kamp.
Frankrig – Polen. Det polske landshold er meldt klar til den afgørende vind-eller-forsvind kamp, 1/8-dels finalen mod de forsvarende verdensmestre fra Frankrig. Selv om der med rette kan rejses kritik af polakkernes indsats i de tre indledende runder, så er VM 2022 den bedste slutrunde for Polen i 36 år. Og det er ikke slut endnu.
Alle meldt klar mod Frankrig
Den polske landstræner Czeslaw Michniewicz har alle kort på hånden, da alle spillerne er meldt klar, og fri af skader og andre afgørende skavanker. Men der er delte meninger om hans valg af taktik.
Den tidligere målmand for det polske landshold, Jan Tomaszewski, råder den polske træner til at ændre taktik. Det gjorde han med henvisning til Robert Lewandowski. Den tidligere målmand siger, at selvom Lewandowski scorede mål mod Saudi-Arabien, så var han helt usynlig i opgøret med Mexico og Argentina.
– Det her må slutte. Drengene bør tage sig sammen og sige til sig selv: Lad os spille det spil vi kender fraa de store klubber. Det vi gør, er en slags kompromis. Hele verden taler og skriver om det. Når Robert Lewandowski vender tilbage til Barcelona, bliver han til grin blandt sine kolleger, siger Jan Tomaszewski til WP SportoweFakty. Han mener, at den polske landstræner skal satse langt mere offensivt, så Robert Lewandowski kan folde sig ud.
Kampen mellem Polen og Frankrig spilles søndag klokken 16.00, og vises på dansk tv DR1.
LINK: FIFA ranking – landshold