WARSZAWA: Polen bliver nu straffet af det internationale fodboldforbund FIFA, fordi polakkerne nægter at spille mod VM-fodbold mod Rusland.
I Polen betegnes det forståeligt nok, som en stor skandale. FIFA har nemlig besluttet at ville straffe Polen og andre lande, der ikke vil spille mod Rusland på grund af krigen mod Ukraine. At der er mange russerpenge i international topfodbold er igen blevet tydeligt, efter at FIFA har bebudet sanktioner mod de lande der ikke stiller op mod Rusland.
FIFA vil ikke udelukke Rusland fra international fodbold, selv om store dele af verdenssamfundet vil boykotte Rusland efter angrebet på Ukraine. FIFA vil tillade Rusland at spille, dog under et andet navn. Men det vil polakkerne ikke accepterer.
Polen: Vi spiller ikke
– Dagens FIFA-beslutning er uacceptabel for os. I den her situation, hvor der er krig i Ukraine, vil vi ikke spille. Vores holdning forbliver uændret: Det polske landshold vil IKKE SPILLE mod Rusland i play-off-kampen, uanset om det russiske hold får et andet navn, skriver formanden for fodboldforbundet i Polen – PZPN.
LINK: FIFA om krigen i Ukraine
Polen skulle møde Rusland den 24. marts i VM-kvalifikationen, men det bliver altså uden polakkerne.