Valuta:100 PLN koster 173,75 DKK
Tirsdag 16 oktober 2018

Polens forsvarsminister laver digitalt Smolensk fly

Præsidentflyet der forulykkede i Smolensk den 10. april 2010 bliver nu rekonstrueret i en digital udgave til en pris af 3,5 millioner zloty. Arkivfoto.
SmolenskWARSZAWA: Polens forsvarsminister bruger nu over tre millioner zloty på en digital udgave af præsident flyet der forulykkede i Smolensk for syv år siden.
Af: Jens Mørch
30. marts 2017 - 8:25

Det var et stort chok, da 96 højtstående polakker omkom ved en flyulykke i præsident Lech Kaczynskis fly Smolensk i Rusland for snart syv år siden. Flyet forsøgte at lande i tæt tåge på den russiske militær flyveplads, som ikke er godkendt til hverken civil luftfart eller officielle besøg. Trods flere advarsler forsøgte flyet alligevel at lande, og det blev skæbnesvangert. Flyet ramte en trætop, og styrtede mod jorden. Alle ombord omkom.

Jagten på sandheden

Siden Polens stærke mand Jaroslaw Kaczynski kom til magten for to år siden, er de officielle rapporter om Smolensk ulykken den 10. april 2010 fejet af bordet, både de russiske som de polske. Kaczynski, som var tvillingbror til den afdøde præsident, mener indædt at det var Donald Tusk og Vladimir Putin der stod bag ulykken, som han betegner som et attentat. Der er endda indgivet politianmeldelse fra Polens forsvarsminister mod Donald Tusk på grund af hans samarbejde med Rusland om ulykken.

Dansk islæt

Det er den kontroversielle forsvarsminister der har fået til opgave at dokumentere at Smolensk ulykken ikke var en ulykke men et attentat. Han har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme frem til den ønskede konklusion. Med i dette arbejde er blandt andet danskeren Glenn Jørgensen, der er civilingeniør og som er brændende tilhænger af teorien om, at det var et attentat der fik flyet til at styrte mod jorden.

Døde gravet op

Foreløbig er det besluttet at grave ligene op for at finde spor af sprængstoffer, der kan dokumentere konspirationsteorien. Mere end ti af ofrene allerede er allerede blevet obduceret på ny, deriblandt præsidentparret. Dette arbejde har formentlig ikke givet den ønskede dokumentation, da vi i så fald ville have hørt om det.

Digitalt Smolensk fly

Nu har den polske forsvarsminister så besluttet, at bruge 3,5 millioner zloty på en digital udgave af det forulykkede fly.

Ifølge RMF FM radio, så kan den nye digitale udgave indeholde teknologier med alle tekniske beregninger så det er en fuld virtuel rekonstruktion af alle delene i præsidentflyet. Ved hjælp af den digitale udgave, kan man udføre test og beregninger der kan sandsynliggøre eller afvise teorierne om ulykken.

Nye ”eksperter”

Det statsejede og statskontrollerede TVP oplyser, at en virksomhed i Spanien nu er ved at undersøge for Polen, om der var eksplosivt materiale om bord. Den polske anklagemyndighed har ifølge TVP bedt om assistance fra en særlig efterforsknings enhed ved politiet i Madrid. Ifølge oplysninger fra eksperter i flyulykker, er en eksplosion noget at den nemmeste at konstatere i forbindelse med en flyulykke. Der er ikke fundet spor af sprængstoffer i de 96 ofre der kom til Polen efter ulykken.

Den 10. april er det syv år siden ulykken skete, og det vil præge de polske medier op til årsdagen.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 16. oktober 2018
12:00-18:00

Skyfrit

Skyfrit
15 °C

I dag, 16. oktober 2018
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
19 °C

I dag, 16. oktober 2018
12:00-18:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
19 °C

I dag, 16. oktober 2018
12:00-18:00

Skyfrit

Skyfrit
17 °C

I dag, 16. oktober 2018
12:00-18:00

Skyfrit

Skyfrit
20 °C