Polens udenrigsminister langer ud efter paven

Polens udenrigsminister Radosław Sikorski langer ud efter paven, efter at han har opfordret Ukraine til at hejse det hvide flag, som tegn på overgivelse. Foto: Barbara Milkowska/MSZ.

WARSZAWA: Paven mener, at Ukraine skal hejse det hvide flag. Det religiøse overhoved anklages igen direkte for at støtte Rusland.


Støt frie medier – støt polennu.dk hver måned – tryk her!

Paven anklages nu for at støtte Ruslands krig mod Ukraine. Pave Frans mener at Ukraine skal overgive sig, og sætte sig til forhandlingsbordet. Udtalelsen har skabt forargelse verden over, og nu langer Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorski ud efter paven.

Paven vil se et hvidt flag

Paven sagde i et interview:

– Jeg tror, at den stærkeste er den, der ser virkeligheden i øjnene, den, der tænker på folket, den, der har modet til at hejse det hvide flag og forhandle. Når man ser, at man fejler, at det ikke går godt, så må man have modet til at forhandle.

– Det er nødvendigt at forhandle, at lede efter et land, der vil fungere som mægler, sagde paven i et interview med den schweiziske nationale tv-station RSI.

Polen: Vejen til fred er enkel

Polens udenrigsminister skrev søndag på X-twitter, og foreslog en anden løsning, der er bedre og mere effektiv.

– Eller måske skulle man – for retfærdighedens skyld – opmuntre Putin til at have modet til at trække sin hær ud af Ukraine? På den måde vil freden komme med det samme, uden der er brug for forhandlinger, skrev Radoslaw Sikorski.

Den nye Churchill?

Radoslaw Sikorski var også udenrigsminister i Donald Tusk regeringen (2007 – 2014), ligesom han blev parlamentsformand, da præsident Lech Kaczynski omkom i en tragisk flyulykke i Rusland i 2010. Han er gift med den amerikanske prisvindende forfatter og journalist, Anna Applebaum.

Hans seneste tale i FN, hvor han påviste Vladimir Putins løgne, er af mange internationale iagttagere blevet sammenlignet med taler af Storbritanniens premierminister under Anden Verdenskrig, Winston Churchill.

Udtalelsen fra pave Frans vil uden tvivl, få flere polakker til at forlade den katolske kirke, som det er sket de senere år. Det er ikke første gang, at det katolske overhoved beskyldes for at støtte Putins Rusland.

Polen afslører ti løgne fra Putins historiske enetale

LINK: Polen afslører ti løgne fra Putins historiske enetale

Støt frie medier: Vi har fravalgt en betalingsmur omkring polennu.dk for at kunne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde økonomisk – det vil være en stor hjælp – f.eks. med et engangsbeløb på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00

Du kan også vælge et fast månedligt beløb på DKK 50,00 – DKK 100,00 – DKK 200,00. Og der er også mulighed for at vælge et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905. På forhånd tak.

Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til møde med sin polske kollega, Radek Sikorski. Den danske minister mener, at alt går i den rigtige retning i Polen. Foto: Barbara Mikowska.