Foreløbig meldes 92 personer dræbt, efter at en højre ekstremist i går bragte en bombe til sprængning i den norske hovedstad Oslo, og dræbte mindst syv. Gerningsmanden fortsatte herefter til en lille ø 40 km udenfor hovedstaden, hvor den 32-årige mand koldblodigt henrettede mindst 85 unge mennesker, der var på sommerlejr med det norske Arbejdspartis ungdoms-organisation.
Norsk politi oplyser, at mellem 30 og 40 mennesker stadig er i livsfare.
Handlingen fordømmes af det officielle Polen.
Solidaritet
- Den polske nation står sammen med det norske folk i sorgen. I kan altid regne med vores solidaritet, hedder det i en erklæring fra det polske udenrigsministerium.
- Vi er sikre på, at alle gerningsmændene vil blive fanget og straffet.
I dag var også den polske statsminister Donald Tusk fremme med sympatierklæringer til Norge og det norske folk. Det skete på direkte national tv i eftermiddag.
Fra præsident til konge
I et personligt brev til kong Harald V af Norge, udtrykker den polske præsident Bronislaw Komorowski chok over de tragiske begivenheder og sender en særlig hilsen til de omkomnes familier.
Terroren i Norge har ikke fået Polen til at ændre på sit sikkerhedsniveau.
Warszawa-Okęcie
Gdansk
Katowice
Krakow
Poznan
Warszawa
Indsend kommentar