Polske Iga Swiatek på 23 skriver igen tennishistorie

tennishistorie-iga
Polske Iga Swiatek har igen skrevet tennishistorie. Hun vandt French Open for fjerde gang, og hun er den yngste tennisspiller der har vundet fire gange. Foto: Iga Swiatek.

WARSZAWA: Den blot 23 år og otte dage gamle polak Iga Swiatek, skriver tennishistorie igen efter endnu en Grand Slam sejr i Paris.


Verdensetteren i tennis skriver ny tennishistorie. Iga Swiatek har for fjerde gang vundet Grand Slam turneringen French Open i Paris, og er den yngste spiller nogensinde der har gjort det.

Iga Swiatek er 23 år og otte dage gammel, og betegnes allerede af alverdens medier som en tennislegende.

Iga skriver tennishistorie

Den amerikanske spiller Chris Evert, er den der har vundet flest French Open titler med syv sejre. Evert sagde allerede inden sæsonstarten, at Iga Swiatek vil slå hendes rekord.

– Det er jeg helt overbevist om. Iga er beslutsom, mere fokuseret. Selv når hun taber, holder hun hovedet koldt. Hun har alt, hvad der skal til for at være en sand mester, sagde Evert, der selv vandt sin fjerde titel i den franske hovedstad da hun var 25 år og 186 dage gammel.

Iga Swiatek har yderligere konsolideret sin første plads på kvinders WTA-rangliste. Polakkens position er så markant på WTA-listen fra de øvrige spillere, at ingen kan nå hende i denne sæson.

LINK: WTA-tennis – kvinder

Verden hylder polsk tennisdronning efter ny sejr

Tennishistorie? – vi skriver historier fra Polen hver dag, men vi har fravalgt at have en betalingsmur. Vi vil nemlig så gerne udbrede kendskabet til Polen mest muligt.

Du kan støtte os i det arbejde – f.eks. med et engangsbeløb på 200 eller 500 kroner. Du kan også vælge et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905.