Valuta:100 PLN koster 177,78 DKK
Mandag 23 april 2018

Regeringsparti splittet omkring abortlov

Polen har en af Europas strengeste abortlovgivninger, og nu har organisationen Pro-life fremsat et lovforslag fra polske borgere, der skal forbyde abort fuldstændigt i Polen. Foto: Iben Mølgaard Madsen, polennu.dk.
SundhedWARSZAWA: Polens regeringsparti er splittet og vil lade medlemmerne stemme frit om den abortlov, som er fremsat af polske anti-abort-organisationer.
Af: Anna Werenberg
3. april 2016 - 12:38

Polens statsminister Beata Szydlo vil lade medlemmerne af regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) stemme efter deres egen overbevisning, hvis det lov-forslag kommer til afstemning, som er blevet fremsat af en række anti-abort-organisationer.

Samvittighedsspørgsmål

PiS har altid ladet medlemmerne stemme frit i samvittighedsspørgsmål, og det vil partiet også gøre i dette tilfælde, siger Beata Szydlo.

- Hvad angår min egen holdning - Beata Szydlos holdning - så ja, jeg støtter dette initiativ, siger Szydlo.

Også partiformand for PiS Jaroslaw Kaczynski støtter lov-forslaget, efter at de polske biskopper onsdag meddelte, at kirken støtter op om loven.

- I sådanne sager følger jeg som katolik biskoppernes lære, sagde Kaczynski torsdag og tilføjede, at han forventer, at flertallet af partiets parlamentsmedlemmer og muligvis dem alle sammen vil støtte abort-forbudet.

Totalt abort-forbud

Lov-forslaget, der er udarbejdet af en række anti-abort-organisationer, vil indføre et totalt forbud imod abort i Polen, også i de tilfælde, hvor det i dag er tilladt, nemlig hvis morens liv eller helbred er i fare, hvis fosteret er uhelbredeligt sygt eller efter en voldtægt.

De nye regler indfører i stedet begrebet "prænatalt mord", hvis et foster slås ihjel efter befrugtningen, og det skal kunne give mellem 3 måneders og fem års fængsel. Et fosters liv skal efter de nye regler sidestilles med morens liv, og kun hvis en abort helt sikkert er den eneste udvej for at redde morens liv, vil det være tilladt.

Vicestatsminister imod lov

Vicestatsminister og videnskabsminister Jaroslaw Gowin siger dog til TVN24, at han frygter, at loven, hvis den vedtages, vil støde folk fra sig og bane vejen for, at en senere regering kan gå i den helt modsatte grøft og legalisere abort.

- Jeg er modstander af abort, hvor man fravælger nogle fostre, og af abort i det hele taget, men et totalt forbud imod abort i Polen ville være et skridt hen imod at afkristne landet, siger Gowin til TVN24. Ifølge Gowin skal abort-spørgsmålet ikke løses med lovgivning men gennem samtale og frivillighed.

Spøgelse fra fortiden

For regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) har abortspørgsmålet tidligere ført til splittelse i partiet. I 2007 forsøgte en fløj af partiet at få ændret Polens Grundlov, så retten til liv blev udvidet til befrugtede fostre. Blandt andet præsidentfruen Maria Kaczynska talte dog åbent imod forslaget og støttede op om det kompromis på abortområdet, som var blevet lavet i 1993, og som stadig gælder i dag.

Da det ikke lykkedes at samle partiet om at ændre Grundloven, brød flere medlemmer ud af partiet i april 2007, blandt andet den daværende formand for Sejmen.

Dagbladet Rzeczpospolita skrev i påskeferien, at PiS også i dag frygter, at abort-spørgsmålet vil svække partiet, og at partiet derfor gennem uofficielle kanaler har forsøgt at stoppe det ny lovforslag og lægge en dæmper på kirkens støtte.

Polakker imod totalt forbud

En meningsmåling fra CBOS i denne uge viser, at 80 procent af polakkerne går ind for abort, hvis morens liv er i fare. Godt 70 procent støtter abort, hvis morens helbred er i fare, eller hvis hun er blevet voldtaget, mens 53 procent støtter abort, hvis fosteret lider af en alvorlig og uhelbredelig sygdom.

Samtidig er tre ud af fire polakker modstandere af abort, hvis det skyldes, at moren står i en svær økonomisk eller social situation eller ikke ønsker at få et barn.

Samler underskrifter

Organisationen Pro-life sendte den 14. marts lovforslaget om et totalt abort-forbud til formanden for Sejmen. Organisationen har nu tre måneder til at indsamle 100.000 underskrifter. Hvis det lykkes, skal Sejmen behandle lovforslaget.

Regeringspartiet PiS har 237 medlemmer i Sejmen og dermed et knebent selvstændigt flertal ud af de 460 medlemmer i alt.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 23. april 2018
23:00-00:00

Regn

Regn
13 °C

I dag, 23. april 2018
23:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
10 °C

I dag, 23. april 2018
23:00-00:00

Regn

Regn
16 °C

I dag, 23. april 2018
23:00-00:00

Skyet

Skyet
16 °C

I dag, 23. april 2018
23:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
15 °C

Debat

29. marts 2018 - 15:39
Urszula Zarzycka, polennu.dk, skriver blog om Polens faste- og påsketraditioner.
8. juli 2016 - 3:02
Analyse og vurderingen af NATO, Polen og Danmark forud for alliancens topmøde i Warszawa af polennu.dk chefredaktør Jens Mørch.
14. december 2017 - 7:46
Advent og juletiden står for døren. Selv om den polske og den danske jul har sammenfald, er der alligevel store forskelle i tradition og skikke, skriver Urszula Zarzycka.
18. december 2017 - 16:52
Kommentar af chefredaktør Jens Mørch, polennu.dk til tidligere ambassadør Laurids Mikaelsens kronik om Polen i Jyllands-Posten.
20. december 2017 - 16:06
Kommentar af chefredaktør Jens Mørch, polennu.dk til Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen om Polen.
26. december 2017 - 8:39
Søren Espersen, Dansk Folkeparti og formand for Udenrigspolitisk Nævn bør trække sig som formand, mener redaktør Jens Mørch, polennu.dk.

Profiler