KØBENHAVN: Den tidligere polske ombudsmand Adam Bodnar roser Danmark for at støtte de demokratiske kræfter i Polen.
Den tidligere polske ombudsmand Adam Bodnar besøgte København tirsdag. Her talte han om situationen med retsstaten i Polen og gennemgik den udemokratiske udvikling i Polen siden 2015, hvor Kaczynski-regeringen kom til magten.
– Når vores regering (Polens, red.) laver sammenligninger med den tyske eller franske forfatnings i forsvaret for ændringerne, så kan man ikke lave den sammenligning. Alene af den grund, at dommerne i forfatningsdomstolene andre steder er uafhængige – det er de ikke i Polen, sagde den kontroversielle og regeringskritiske tidligere ombudsmand, Adam Bodnar.
Tidligere ombudsmand bekymret
På mødet sagde Bodnar også, at den danske regering har ført en kompromisløs kamp for retsstaten i Polen, og har været blandt de toneangivende lande for at straffe Polen, for ikke at overholde de demokratiske spilleregler. Den tidligere ombudsmand, ser frem til næste parlamentsvalg næste år med bekymring.
– Jeg er bekymret for, at der igen ikke bliver tale om et lige og retfærdigt valg, siger Bodnar.
Siden Kaczynski-regeringen kom til magten, er Polen kommet under stort internationalt pres, for ikke at overholde de demokratiske spilleregler, som er forudsætningen for medlemskabet af EU. Også USA er på konfliktkurs med Polen, når det gælder retsstaten og de frie medier.
Kaczynski-regeringen har udskiftet topfolk i administrationen, nedlagt forfatningsdomstolen, taget kontrollen med public service-medierne, og seneste har Kaczynski-regeringen gennem et statsejet energiselskab overtaget mere end 24 regionale aviser. Senest har Kaczynski-regeringen også forsøgt at lukke den største uafhængige tv-station TVN, der ejes af amerikanske Discovery. Det blev forhindret i første omgang, gennem et historisk veto fra den polske præsident Andrzej Duda.
Den tidligere ombudsmand sagde også, at tidligere underskrev den polske præsident Andrzej Duda, alt hvad han blev bedt om at tiltræde regeringen.
– Men sådan er det ikke længere. Det er et nybrud i polsk politik, sagde Adam Bodnar i København tirsdag.
Adam Bodnar er advokat, aktivist og han var Polens ombudsmand fra 2015 til 2021. Han er uddannet på universiteterne i Warszawa og Budapest. Bodnar har udgivet flere bøger og afhandlinger.