130 forsøg på at krydse hviderussisk grænse

Grænse Polen Hviderusland
Grænsen mellem Polen og Hviderusland er udsat for et enormt pres. 2.000 soldater er kaldt til, for at holde flygtninge tilbage. Alene i august er 3.000 forsøg på illegal indvandring forpurret, alene i Polen. Arkivfoto.

BIALYSTOK: 130 illegale flygtninge forsøgte fredag at krydse den hviderussiske grænse til Polen. 3.000 personer er afvist alene i august.


Der er fortsat stort pres på hviderussisk grænse til Polen. Alene fredag blev 130 personer tilbageholdt, oplyser den polske grænsevagt.

– Antallet af ulovlige forsøg på at krydse grænsen fra Hviderusland til Polen er steget igen. Fredag var der 130 forsøg, skriver talskvinden for grænsevagterne Anna Michalska på Twitter lørdag. De 40 af udlændingene er tilbageholdt, mens 90 er blevet afvist.

Travl weekend ved grænse

– Det ligner en travl weekend, skriver talskvinden for grænsevagterne ifølge nyhedsbureauet PAP.

De 14 af dem er fra Syrien, 5 fra Somalia og de resterendes identitet undersøges fortsat.

– Efter procedurerne er afsluttet, vil de tilbageholdte blive overført til et bevogtet center for udlændinge, som drives af grænsepolitiet, skriver talskvinden.

Alene i august har 3.000 personer forsøgt at krydse grænsen fra Hviderusland.

– Over 2.000 forsøg er blevet forpurret, mens næsten 900 illegale immigranter er blevet tilbageholdt, skriver Anna Michalska.

Polen, Litauen, Letland og Estland har beskyldt styret i Minsk for at til skønne og organisere flygtningestrømmen mod EU. Polen mener også, at Rusland har en finger med i spillet.

Strandet i ingenmandsland

En gruppe på 24 personer fra Irak og Afghanistan opholder sig i ingenmandsland på grænsen mellem Hviderusland og Polen. De hviderussiske myndigheder nægter at betjene dem, og de polske myndigheder vil end ikke hjælpe de strandede flygtninge. Og det har udløst massiv kritik i Polen.

– Med deres handlinger ved grænsen, eller rettere manglen på dem, viser de polske myndigheder klart, at de ikke har til hensigt at efterkomme afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

– Det er ufatteligt, siger Dr. Piotr Kładoczek fra Helsinki-komiteen i Warszawa til netavisen Onet.

LINK: Helsinki-komiteen i Warszawa

Uafhængige nyheder fra et frit dansk medie?
STØT polennu.dk – tryk her