LOT_må_nu_overflyve_Sibirien_i_Rusland_Polen_polennu
WARSZAWA: Det nationale flyselskab LOT siger farvel til 360 medarbejdere allerede i denne måned.

For lidt over en uge siden meddelte Polens nationale luftfartsselskab, LOT, at antallet af medarbejdere skulle beskæres med over 30 procent, 700 i alt. Nu er der lavet en aftale med medarbejderne om første runde, der betyder et farvel til 360 medarbejdere med udgangen af marts. Senere på året følger næste sparerunde.

130 frivilligt

– Virksomhedens ledelse har indgået en aftale med fagforeningerne for jordpersonalet, at der afskediges 230 medarbejdere. Desuden vil 130 medarbejdere stoppe gennem frivillige fratrædelsesordninger, siger viceminister Rafal Baniak.

Krav fra staten

Det er LOT nye koncernchef, Sebastian Mikosz, der står bag de drastiske beskæringer i antallet af medarbejdere. Den store spareplan er et krav fra ejeren, den polske stat, der har finansieret en redningsplan for det kriseramte flyselskab.