Polsk_trafikpoliti
WARSZAWA: Den forlængede weekend i Polen kostede 38 mennesker livet på de polske veje.

Den forlængede weekend, hvor polakkerne traditionen tro besøger kirkegårde og lægger blomster for de døde, kostede 38 menneskeliv i trafikken. 410 blev kvæstet. Ofrene var fordelt på 338 trafikulykker.

Farten dræber

Det er farten, der stadig er problemet i Polen, oplyser politiet. 10.000 politifolk var på patrulje i den forlængede weekend og fangede 1.298 spritbilister.

Sidste år omkom 36 i trafikken i samme periode, mens det året før var 51 trafikdræbte i miniferien.