De mange krige og indre stridigheder s vækkede Polen, selv om en konge som Jan III Sobieski kunne lede en undsætningshær til Wien, der i 1683 var belejret af tyrkerne. Den store sejr bragte dog ikke umiddelbare fordele til Polen, der efterhånden tabte væsentlige landområde i de østlige dele af landet og på et tidspunkt i 1650´erne var helt under svensk styre under den også i Danmark så kendte Carl X Gustaf.
Polske soldater kom Danmark til hjælp i 1658.
Under de mange krige, herunder borgerkrige, gik landet tilbage fra 11 til 7 millioner indbyggere og byer som Warszawa og Krakow mistede mere end halvdelen af indbyggerne. En af årsagerne til den senere svækkelse var, at det i 1652 blev gennemført, at beslutninger i Sejmen krævede enstemmighed.
Et enkelt medlem kunne dermed stoppe alle love og initiativer og paralysere statsmagten.