Årets bedste polske film blev kåret i weekenden

    Pris_uddeling_ved_film_festival_i_Gdynia_i_Polen_3

    De Gyldne Løver gik i år til Pawel Pawlikowski for filmen Ida, mens to film delte anden pladsen Sølv Løverne. PR-foto.


    GDYNIA: Den største festival for polsk film sluttede lørdag, hvor hoved-prisen De Gyldne Løver blev uddelt af en enig jury.


    Hovedprisen på Gdynia Film Festival blev lørdag aften uddelt til instruktøren Pawel Pawlikowski for filmen Ida.

    Simpel og direkte

    – Vi stemte alle på Ida, udtalte juryens formand Janusz Glowacki ved overrækkelsen.

    – Filmen er simpelt og direkte fortalt, men den er samtidig rørende og derfor smertefuld, sagde han om filmen. Ida fortæller historien om en polsk pige, der i 1968 ønsker at blive nonne, men opdager at hun er født af jødiske forældre og derfor beslutter først at opsøge forældrenes historie under Anden Verdenskrig.

    Filmen fik udover hovedprisen også prisen for bedste kvindelige hovedrolle, der blev spillet af Agata Kulesza.

    Delt andenplads

    Anden pladsen Sølv Løverne blev delt mellem to film, I Herrens navn af Malgorzata Szumowska og Man ønsker at leve af Maciej Pieprzyca.

    Flere priser

    Filmen I Herrens navn løb desuden med prisen for bedste instruktør og prisen for bedste mandlige hovedrolle, der blev spillet af Andrzej Chyra. Filmen handler om en ung populær præst, der får arbejde i en lille polsk by, men som har skjulte ting med sig, der efterhånden dukker op til overfladen.

    Polanski på besøg

    Fredag blev festivalen besøgt af filminstruktøren Roman Polanski, hvis nyeste film Venus in Fur også var på festivalens program. Polsk fødte Roman Polanski skulle have besøgt festivalen for to år siden,hvor han blev tildelt en ærespris, men aflyste rejsen på grund af USAs krav om udlevering i en sag om sex med en mindre-årig. Den verdensberømte instruktør, der er uddannet fra filmskolen i Lodz, blev hilst af stående klapsalver i Gdynia.

    38. festival

    Film Festivalen i Gdynia nær Gdansk er den største festival for polsk film, og den tiltrækker hvert år de største polske film fra det forgangne år. I år deltog 14 film i konkurrencen, mens der samlet set blev vist over 100 polske film på festivalen. Det er 38. gang, at festivalen holdes i år.