Årsdag for russisk invasion mindet

    Monument_for_De_Faldne_Warszawa_polen_polennu

    Monumentet i Warszawa til minde om de døde efter den russiske invasion af Polen under Anden Verdenskrig. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Årsdagen for den russiske invasion af Polen for 74 år siden blev markeret i Polen tirsdag.


    Tirsdag var det 74 år siden, at den Røde Hær besatte Polen, kun få uger efter at Tyskland havde invaderet Polen og dermed sat gang i Anden Verdenskrig.

    Hjælp udeblev

    Polakkerne troede først, at de russiske styrker kom polakkerne til undsætning, men der tog polakkerne fejl. Invasionen var nemlig en del af den hemmelige aftale mellem Tysklands Adolf Hitler og Ruslands Josef Stalin, om at dele Polen mellem sig (Ribbentrop-Molotov aftalen).

    I Polen betegnes den russiske adfærd fra den gang, som en kniv i ryggen på polakkerne.

    Øst monument

    Årsdagen blev markeret flere steder i den polske hovedstad tirsdag. Det største arrangement var ved monumentet for de faldne polakker i øst. Monumentet er opført til minde om de 1,5 million polakker der blev dræbt af russerne, eller deporteret til Sibirien og andre steder i Rusland efter invasionen.

    Blandt deltagerne var Polens forsvarsminister Tomasz Siemoniak og borgmesteren i Warszawa Hanna Gronkiewicz-Waltz.

    Katyn henrettelserne

    Den Røde Hær besatte over 200.000 polske kvadratkilometer, og holdt en befolkning på 13 millioner mennesker som gidsel. Det var også i forbindelse med invasionen, at den Røde Hær tog over 22.500 højtstående polakker, de fleste officerer til fange, og dræbte dem alle ved nakkeskud det følgende forår på ordre fra Josef Stalin.