Sovjetunionens angreb
Sovjetunionens angreb på Polen den 17. september 1939 markeres i dag – 82 år efter. Frem til 1990 blev dagen betegnet som en befrielsesdag. Angrebet var en del af aftalen mellem Sovjetunionen og Nazityskland om at dele Polen mellem sig – en handling der udløste Anden Verdenskrig. Dagens kaldes også Sibirien-dagen i Polen, da mange polakker blev deporteret til Sibirien og Kasakhstan. Foto: KPRM.

WARSZAWA: I dag er det 82 år siden Sovjetunionen efter aftale med Tyskland, angreb Polen. 17 dage tidligere var tyskerne gået ind i Polen.

LÆS  Kvinde og polak blandt danske mænd i Mindelunden

Årsdagen for Sovjetunionens angreb på Polen for 82 år siden markeres i dag. Siden dengang og frem til 1990, blev angrebet af de kommunistiske myndigheder betegnet som en befrielse.

For at minde eftertiden om hvad der foregik, er der fredag arrangeret en lang række events, for at markere årsdagen. Sovjetunionen gik ind i Polen fra øst den 17. september 1939, efter en aftale med Nazi-tyskland der angreb Polen fra vest den 1. september. Angrebene var en del af den aftale som Adolf Hitlers Nazi-tyskland indgik med Josef Stalins Sovjetunionen i august 1939. Aftalen gik blandt andet ud på, at de to skulle dele Polen mellem sig. (Fortsættes under filmen).

The Soviet Story - Soviet Invasion of Poland, September 17, 1939, an excerpt.

Sovjetunionens angreb set som en hjælp

Da russerne kom til Polen, troede mange polakker også polske soldater, at de kom for at hjælpe Polen mod det russiske angreb. Men sådan var det ikke. 250.000 polske soldater blev taget til fange, og Sovjetunionen internerede over 22.500 højtstående polske personligheder, herunder cirka 15.000 officerer. Langt de fleste af dem blev henrettet med nakkeskud i den såkaldte Katyn-affære. De første 4.000 lig blev fundet i Katyn-skovene i Rusland, deraf navnet på affæren. Frem til 1990 var det forbundet med livsfareat spørge efter de forsvundne højtstående polakker. Stalin fastholdt, at det var tyskerne der stod bag. Historien har dog vist noget andet. Stalin underskrev ordren om at henrette polakkerne den 5. marts 1940.

LÆS  International arrestordre mod 97-årig tysk kvinde

Nyt museum

Præsident Andrzej Duda er fredag i Białystok for at hylde de soldater, der kæmpede for at forsvare Polen mod den Røde Hær i september 1939. Senere åbner han et nyt museum om de polakker, der blev deporteret til blandt andet Sibirien, langt inde i Sovjetunionen. Det skønnes at cirka 1,5 million polakker blev deporteret til Sibirien og Kasakhstan – især familiemedlemmer og efterladte til de henrettede polakker i Katyn-massakren.

LÆS  Kvinde og polak blandt danske mænd i Mindelunden

Andrzej Duda betegner den 17. september 1939 og Sovjetunionens angreb som en af ​​de mest tragiske datoer i den nyere polske historie.