Vintervejret er kommet til Polen, og de næste par dage vil voldsomme snefald og hårde frostgrader præge de polske landskaber. Arkivfoto.
WARSZAWA: Myndighederne advarer om hårde frostgrader og kraftigt snefald. Flere steder ventes temperaturer på minus 20 grader.
Vinteren er nået til Polen. Nu advarer myndighederne om udfordrende vejrforhold i de kommende dage.
Start i god tid
Kraftigt snefald i mange regioner, kombineret med ekstreme frostgrader, giver stor usikkerhed på vejene. Myndighederne opfordrer polakker med bil, til at komme afsted i god tid mandag morgen, og tids nok til at kunne afise bilen.
Myndighederne opfordrer også borgerne til at holde øje med udsatte borgere og hjemløse, der søger ly for kulden i det voldsomme vintervejr.
200 meter sigt
Mandag morgen ventes en sigtbarhed på vejen på omkring 200 meter, som uden tvivl vil give problemer for trafikken. De værste kuldegrader på mere end 20 minusgrader ventes i områderne omkring Krakow og Wroclaw, samt i de østlige egne af Polen.