Advarsler om oversvømmelser flere steder i Polen

    oversvoemmelser_flood_polen_maj_2010_polennu
    Oversvømmelser i Polen i 2010. Arkivfoto.

    Ugen igennem har der været oversvømmelser i Polen, men nu advarer myndighederne om at det bliver værre. Polen bliver ofte ramt af oversvømmelser og i 2010 måtte mange mennesker evakueres. Bygninger og broer kan være i fare for at kollapse på grund af ekstrem høj vandstand i mange af de polske floder. Arkivfoto.


    WARSZAWA: De polske myndigheder advarer nu om oversvømmelser på tværs af Polen i weekenden. Mindst 37 steder var vandstanden i floderne alarmerende højt lørdag morgen.


    Fredag aften modtog mange polakker i det sydlige Polen en SMS med advarsel om fare for oversvømmelser omkring deres hjem eller arbejde.

    1.100 bygninger er allerede oversvømmet – og 49 personer var fredag aften evakueret fra deres hjem i det sydlige Polen. I Krakow var vandstanden 5,8 meter over normalen, og man frygter yderligere stigning der kan oversvømme store dele af byen i weekenden.

    Travl fredag

    Myndigheden for sikkerhed – RCB – advarer om, at kraftig nedbør og storme, giver øget risiko for oversvømmelser og strømafbrydelser i weekenden. Fredag blev redningstjenesterne tilkaldt 3.300 gange, oplyser en talsmand for Statens brandvæsen.