Ny_lov_om_højesteret_i_Polen_undergraver_demokratiet
WARSZAWA: En ny lov om Højesteret er blevet hastet gennem parlamentet i Polen. Loven kritiseres for at undergrave demokratiet af det polske advokat-råd.

En ny lov om Højesteret blev torsdag vedtaget i parlamentet efter en lyn-behandling. Loven betyder, at parlamentet skal vælge fem nye dommere til Højesteret i stedet for de fem dommere, der blev valgt i oktober måned.

Forlod afstemning

Oppositionspartierne forlod salen i protest under afstemningen, mens loven blev stemt igennem af regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) og partiet Kukiz’15.

Undergraver demokratiet

Det polske advokat-råd kritiserede allerede torsdag eftermiddag i skarpe vendinger den ny lov, der ifølge advokaterne undergraver de demokratiske principper, fordi den virker med tilbagevirkende kraft.

– Magthaverne har den seneste tid brugt loven som deres eget instrument og misbrugt lovgivningsprocessen til politiske formål, skriver advokaterne i deres kritik.

– Et sådant angreb på Højesterets uafhængighed kan påvirke dommernes uafhængighed, advarer advokat-rådet.

Vrede over lov fra i sommer

Ifølge regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) skal den ny lov rette op på en lov, der blev vedtaget i sommer, og som betød, at der skulle vælges fem nye dommere allerede før parlamentsvalget i stedet for tre før valget og to efter.

PiS har tidligere bedt Højesteret om at vurdere, om loven fra i sommer var grundlovsstridig, men har nu i stedet for at vente på svar selv vurderet, at loven var grundlovsstridig, og derfor vedtaget en ny i stedet for med tilbagevirkende kraft.

Dommere ikke godkendt af præsident

Tre af de fem dommere, der blev valgt i oktober, skulle have været indsat af præsident Andrzej Duda senest i sidste uge, men præsidenten besluttede ikke at indsætte dem, da han også mener, at loven fra i sommer var grundlovsstridig, og han derfor ikke behøvede at følge den.

Ansvar for Grundloven

Højesteret i Polen tager stilling til om love er i overensstemmelse med Grundloven, men fører ikke almindelige sager, der er anket fra landsretten. Den svarer derfor ikke helt til Højesteret, som vi kender det i Danmark, men er nærmere en forfatningsdomstol.