Polens stærke mand Jaroslaw Kaczynski er ved at miste sin styrke og opbakningen fra de højere magter. Efter præsident Andrzej Dudas veto mod en kontroversiel lovpakke og med en hurtig og klar støtte fra den katolske kirke, tegner der sig nu en kontur af en ny magtalliance mellem Polens præsident og kirken. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.
WARSZAWA: Polen er på konfliktkurs og vil ikke overholde aftalerne med EU, mens præsidentens veto mod Kaczynski kan være tegn på en ny alliance, der kan betyde enden for landets stærke partiformand.
EU-kommissionen gentog onsdag den voldsomme kritik af Polen, og en enig kommission har igen gjort det klart overfor Warszawa, at man ikke kan acceptere brud på det demokratiske fundament, der binder de frie lande i Europa sammen.
LÆS OGSÅ
Uffe Ellemann-Jensen: Situationen i Polen
Klar kritik
Næstformand Frans Timmermans sagde i præcise vendinger, at EU er klar til at stoppe pengestrømmen til Polen, ligesom man vil indlede en såkaldt Artikel 7 sag, hvis ikke den polske ledelse overholder de demokratiske spilleregler, som er en forudsætning for EU medlemskabet og som polakkerne skrev under på i forbindelse med optagelsen i 2002 i København. Artikel 7 er det skrappeste våben mod et medlemsland, og betegnes af nogle som en atombombe.
– To af de fire love er underskrevet, og arbejdet fortsætter med de to andre, sagde Timmermans.
Preller af
Polen har nu fået en frist på en måned til at bringe de kritisable forhold indenfor forfatningsdomstolen, mediefriheden og flere love indenfor retsområdet på plads. EU har samtidig meddelt, at hvis andre navngivne love igangsættes, så vil Artikel 7 også blive igangsat uden yderligere varsel. Men kritikken preller af på Polens stærke mand Jaroslaw Kaczynski, der er partiformand for regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS). Han vil have at de øvrige EU-lande skal rette ind efter de særlige polske ønsker. På ingen måder forsøger Polens ledelse at opnå forståelse eller dialog med EU.
LÆS MERE
Eksternt link: EU-kommissionen om situationen i Polen
Flere iagttagere anså den polske præsidents veto af to kontroversielle love som en opblødning i det anstrengte forhold mellem Warszawa og Bruxelles. Og det var ventet, at det delvise veto var en del af en spin-plan for at skabe ro for de mange demonstranter i gaderne og for at få dæmpet den internationale kritik, der har været meget skarp fra USA og EU.
Man sådan er det ikke, viser det sig efterfølgende.
Åbent brud
Andrzej Dudas veto var nemlig det første kendte brud med Polens stærke mand – partiformand Jaroslaw Kaczynski. Duda har ellers været hans tro følger i hele sin karrierer, og der er ligefrem en satire serie i polsk tv, der udstiller det ulige forhold mellem de to. Duda er da også opstillet som præsident af Kaczynski og PiS. Jaroslaw Kaczynski forsøgte selv at blive præsident i 2010 efter hans bror Lech Kaczynski omkom, men tabte. Derfor blev Duda opstillet ved valget i 2015 og vandt i valgets anden runde.
Ligeglad med præsidenten
Det er derfor overraskende, at det har vist sig, at konflikten mellem de to så tæt forbundne polske ledere, er reel og dyb. Kaczynski har været ude med åben kritik af præsidenten, som han beskylder for at have begået en ”meget alvorlig fejl” og han har nu sammen med statsminister Beata Szydlo lovet, at de to kontroversielle veto-ramte love vil blive gennemført. Sker det, vil EU omgående indlede en artikel 7 sag mod Polen.
På kant med bagland
Men Kaczynski og Szydlo er ikke alene på kant med deres præsident, men også med deres bagland i partiet. En måling i et polsk medie viser at 87,1 procent af PiS-støtterne er enig med landets præsident Andrzej Duda i, at et veto mod afskaffelsen af demokratiet i Polen var nødvendigt.
Modig mand?
Men hvordan tør Polens præsident Andrzej Duda udfordrer den stærke mand og regeringen i landet, og hvad kan det ikke ende med? Umiddelbart kan præsident Duda virke som en ensom taber i det magtspil, men udover målingen fra baglandet, så tyder flere ting på at han langt fra står alene.
To magtfaktorer
I Polen er der, når alt sættes på spidsen, kun to afgørende magtfaktorer: Kirken og gadens parlament. Ifølge flere kilder har Polens præsident forud for sit veto haft flere samtaler med repræsentanter for den katolske kirke i Polen.
Støtte fra kirken
Kirken har nemlig længe følt sig udnyttet af Kaczynski i flere ekstreme sammenhænge. Ikke mindst når det gælder flygtningespørgsmålet, som også er et af Polens stridspunkter med EU. Kirken har gentagne gange sagt, at man skal tage imod flygtninge og hjælpe sine medmennesker, stik imod Kaczynski der mener at flygtning har sygdomme med sig. Men også i forbindelse med Kaczynskis konspiratoriske teorier om Smolensk ulykken føler store dele af den katolske kirke sig udnyttet.
Straks støtte
Det er formentlig baggrunden for et tættere samarbejde mellem den katolske kirke og den polske præsident, selv om der ikke er udsendt erklæringer fra nogen af parterne. Men meget tyder på at noget nyt kan være på vej i Polen. Præsident Duda har i tiden op til sit veto formentlig haft møder med flere katolske ledere, hvilket ikke er usædvanligt for en polsk præsident. Men at en alliance mellem præsidenten og kirken er på vej, bestyrkes af at den katolske kirke meget hurtigt var ude at støtte præsidentens veto – i direkte strid med parti ejer Jaroslaw Kaczynski.
Vatikanet?
Der spekuleres også i om Vatikanet ligefrem kan have haft en finger med i spillet i forhold til præsidentens veto. Andrzej Duda er, som mange andre polakker, en stærkt troende katolik. Fra Roms side, er Polen et godt land for katolicismen. Mere end 90 procent af polakkerne er katolikker, Polen er medlem af EU og er et mønsterland for demokratisk udvikling – i al fald frem til 2015. Så Vatikanet har også en klar interesse i, at Polen bibeholdes som et demokratisk, civiliseret og katolsk forbilledligt land.
Mange konflikter
Hvis den katolske kirke i Polen og præsidenten virkelig har fundet sammen i en ny alliance, så vil vi i fremtiden se langt flere interne slagsmål i PiS-rækkerne. Flere medlemmerne vakler allerede i støtten overfor Kaczynski, og præsidenten er den politiker der er mest populær i Polen ifølge målinger.
PiS har i dag et flertal med bare 37,5 procent af stemmerne, et nyvalg vil med 99 procent sikkerhed betyde at de mister flertallet i parlamentet, da der var et uhørt stort stemmespild på 18 procent ved seneste valg.
Præsident kan udskrive valg
Regeringspartiet stod – før de mange demonstrationer – til at få cirka samme opbakning ved et nyt valg, men det er mere end usandsynlig at det vil kunne udløse et flertal igen. Et stemmespild som ved seneste valg vil næppe gentage sig.
Polens præsident kan til enhver tid udskrive valg til parlamentet, og det vil igen kunne vende op og ned på magtforholdene i Polen. Og der er næppe nogen tvivl om, at hvis kirken og præsidenten vender Polens stærke mand ryggen, så er han ikke længere den stærke mand i Polen.
Kaos i 2007
Sidst Polen havnede i en alvorlige regeringskrise hvor der måtte udskrives valg i utide, var da Jaroslaw Kaczynski var Polens statsminister (2005-2007). Også dengang førte konflikter til, at der måtte udskrives valg i utide som betød, at Jaroslaw Kaczynski måtte aflevere nøglerne til Statsministeriet til hans rival Donald Tusk. Kaczynskis forhold til Tusk spiller derfor også en stor rolle i konflikterne mellem Europa og Polen. I 2005 tabte Donald Tusk til Lech Kaczynski i kampen om at blive Polens præsident.
Konflikt og konflikt
Konflikterne fortsætter nu på uformindsket styrke mellem Polen og EU. Men nyt er det, at en konflikt nu også har ramt regeringspartiet og Jaroslaw Kaczynski på den ene side, og præsidenten og den katolske kirke på den anden side. Imens fortsætter polakkerne demonstrationer i gaderne i Polen mod en ny lov, der betyder at justitsministeren kan fyre dommerne ved de regionale domstole. Når loven bekendtgøres vil EU også indlede en sag mod Polen på det grundlag.
Fortsættelse følger…
