
KØBENHAVN: Meningsmålinger forud for præsidentvalget den 10. og 24. maj tyder på, at polakkerne skal have ny førstemand – eller rettere førstekvinde.
De første målinger efter at præsidentvalget er blevet udskrevet, tyder på at polakkerne skal have den første kvinde i præsidentembedet.
Duda i front
Den siddende præsident Andrzej Duda, der er opstillet af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) fører godt nok i målingerne, men hvis ikke han opnår mindst 50 procent af stemmerne ved valgets første runde den 10. maj, så skal polakkerne ud i en anden runde den 24. maj. Og her kommer præsidenten i problemet.
Traditionelt er en siddende præsident den mest populære forud for et valg. Ved seneste valg stod den daværende præsident Bronislaw Komorowski til at få over 80 procent af stemmerne. Han tabte som bekendt alligevel.
To målinger
I de seneste to målinger står Andrzej Duda til henholdsvis 43,7 og 41,7 procent af stemmerne. På andenpladsen er Małgorzata Kidawa-Błońska, der er kandidat for det største oppositionsparti Borgernes Platform (PO). I en anden valgrunde, vil de øvrige kandidater formentlig skulle vælge mellem Duda og Kidawa-Błońska. Med undtagelse af kandidaten fra det stærkt højre nationale Konføderationen, vil de øvrige kandidaters bagland med al sandsynlighed slutte op om oppositionens kandidat.
Herunder ses resultaterne af meningsmåling foretaget af IBRIS den 5. februar (første procenttal ud for kandidaten) og fra den 6. og 7. februar (andet procenttal).