De demografiske udfordringer i Polen vokser, og den seneste måned viste et yderligere fald i arbejdsløsheden. Nu tiltrækker polakkerne arbejdskraft fra Asien. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
WARSZAWA: Europæisk vækst, børnepenge og ny pensionsalder har givet rekordlav ledighed i Polen. Behovet for arbejdskraft i store dele af landet er stort.
Polens familie og arbejdsministerium anslår, at ledigheden i september var på rekordlav 6,9 procent. Den officielle opgørelse foreligger endnu ikke, men ministeriets tal er baseret på oplysninger fra Polens Statistik (GUS). I september sidste år var ledigheden på 8,3 procent. Tallet er et gennemsnit, så i flere af de vækst ramte områder er arbejdskraftmanglen alarmerende stor.
Fra Asien
I forvejen har en million ukrainere fundet til Polen og fået job, men det er ikke nok. Arbejdskraftmanglen har betydet, at Polen nu også henter arbejdskraft fra Nepal, Indien og Bangladesh.
LÆS OGSÅ
polennu.dk: Polen søger arbejdskraft i Nepal, Indien og Bangladesh
Børnepenge hjemme
Den store vækst i EU-landene generelt har givet næring til udviklingen, men også regeringens børneprogram 500 plus har holdt mange forældre hjemme frem for at have et job. Ordningen betyder, at alle polakker får 500 zloty pr. måned pr. barn fra nummer to, og det kan finansiere livet for nogle polakker. Men også andre regeringsinitiativer er med til at øge problemet.
Pensionsalder
En markant reduktion af pensionsalderen, som regeringen har gennemført trods indsigelser fra EU, vil også i fremtiden betyde stor mangel på arbejdskraft i Polen. Landet lider i forvejen under store demografiske udfordringer.