Barack Obama til Polen i maj

    Møde_mellem_præsidenterne_fra_USA_og_Polen__8_dec

    Polens præsident Bronislaw Komorowski og hans amerikanske kollega Barack Obama i det Hvide Hus i december sidste år. Arkivfoto.


    WASHINGTON: Det Hvide Hus har bekræftet, at den amerikanske præsident Barack Obama kommer til Polen i to dage i slutningen af maj.


    Det Hvide Hus har bekræftet, at præsident Barack Obama kommer til Polen den 27. og 28. maj, som en del af en 4-dages europæisk rundrejse.

    To dage i Warszawa

    Når Obama kommer til Europa skal han først besøge Irland, Storbritannien og Frankrig, hvorefter turen går til Polen den 27. maj. Her skal Barack Obama mødes med den polske præsident Bronislaw Komorowski og statsminister Donald Tusk. Barack Obama bliver i Warszawa til dagen efter.

    Polens præsident besøgte Barack Obama i det Hvide Hus, sidste år i december.

    Første gang

    Det bliver Barack Obamas første besøg i Polen. Den amerikanske præsident skulle have været i Polen i april sidste år til begravelsen af præsident Lech Kaczynski i Krakow, men en askesky forhindrede ham og flere andre i at deltage.