Bekræftet: Polsk kvinde blandt frigivne gidsler fra Gaza

Gidsler
En polsk kvinde er blandt de frigivne gidsler fra Gaza, oplyser udenrigsministeriet. Polen har også presset på for at kunne levere nødhjælp ti Gaza, efter Israels angreb på enklaven. Her ses polske transportfly med nødhjælp, der kom til Egypten i sidste uge. Foto: Polens ambassade i Cairo.

WARSZAWA: En polsk kvinde er blandt de frigivne gidsler efter aftale mellem Hamas og Israel, oplyser Polens udenrigsministerium.


En polsk kvinde er med i den første gruppe af de frigivne gidsler i Gaza. Det oplyser Polens udenrigsministerium lørdag. Den polske kvinde er nu i Egypten til lægecheck. Polen kræver dog fortsat af Israel, at de resterende polske statsborgere også kommer på listen, og i gruppen af frigivne gidsler.

– Vi glæder os over oplysningerne om våbenhvilen i Gaza-striben, som tillod løsladelsen af ​​den første gruppe gidsler, herunder en polsk statsborger, og om øgede forsyninger af den humanitære hjælp til enklaven. Vi lykønsker alle parter, der er involveret i at nå dette vigtige skridt. Vi håber, at våbenhvilen bliver opretholdt. Vi understreger behovet for at løslade alle bortførte personer hurtigst muligt, skriver udenrigsministeriet.

Aftale om frigivne gidsler

Israels aftale med Hamas omfatter fire dages indstilling af kampene, og at cirka 50 kvinder og børn der holdes som gidsler i Gaza, frigives. Ligeledes skal Israel frigive fanger fra fængsler. Aftalen åbner også grænserne til Gaza, som ellers har været hermetisk lukket, så nødhjælp kan nå ind i Gaza til de to millioner nødlidende borgere.

Hamas har tilbudt at frigive ti gidsler hver dag der ikke er kampe.

Israel under pres

Israel er under voldsomt internationalt pres. Mange fordømmer Hamas angrebet den 7. oktober, hvor 1.400 mennesker døde – de 200 af dem fra Hamas. Men siden Israels angreb på Gaza, hvor dele af Hamas holder til, er cirka 14.000 civile døde i Gaza-striben, fortrinsvis unge kvinder og børn. Israels adfærd er også en klar overskridelse af internationale lov og aftaler, lige som Israels nuværende regering, bevidst overtræder aftalerne om Vestbredden og Gaza-striben, hvor palæstinensere lever under umenneskelige vilkår.

Internt i Israel er der også et voldsomt pres på regeringen, for at få de mange gidsler frigivet. I forvejen var der store demonstrationer, fordi regeringen vil sætte forfatningen og højesteret ud af spillet. På den måde kunne regeringen få mere magt.

Regeringen i Tel Aviv kritiseres også voldsomt for, at angrebet den 7. oktober fra Hamas, overhovedet kunne lade sig gøre. Regeringen har garanteret israelerne sikkerhed som en vigtig prioritet, men den 7. oktober var der ingen der passede på Israel og israelerne.

Der er ingen oplysninger om helbredstilstanden for den polske kvinde, eller de andre frigivne gidsler.