Boykotter afstemning om Rusland og Smolensk ulykken

Smolensk_Tupolev_TU_154_2
Oppositionen boykottede torsdag en afstemning om en fordømmelse af Rusland, da teksten pludselig også indeholdt en passus der gør Rusland ansvarlig for Smolensk ulykken, der kostede 96 polakker livet. Arkivfoto.

WARSZAWA: Regeringspartiet har vedtaget en resolution, der kalder Rusland for en terrorstat og giver russerne skylden for Smolensk ulykken.


Polens parlament har med mindst muligt flertal (231 ud af 460) vedtaget en resolution, der giver Rusland skylden for Smolensk ulykken. Formålet med resolutionen var oprindeligt at fordømme Rusland og betegne landet som en terror stat, der støtter og bruger terror som våben. En sådan formulering var alle enige om i det polske parlament.

Men regeringspartiet har nu tilføjet en formulering, der giver Rusland skylden for Smolensk ulykken i 2010, hvor den polske præsident Lech Kaczynski og 95 andre højtstående polakker omkom. Jaroslaw Kaczynski skulle have været med flyet, men meldte afbud lige inden afrejsen.

(Artiklen fortsættes under)

Smolensk undersøgelse afsluttet: Ingen rapport

LÆS MERE: Smolensk undersøgelse afsluttet

Smolensk ulykken: Pilotfejl

Internationale eksperter, har redegjort for ulykken og giver piloten skylden for, at flyet styrtede ned. Men den forklaring anerkender partiformand Jaroslaw Kaczynski og regeringspartiet ikke. De mener det var et attentat, gennemført af Rusland. Selv om Kaczynski-regering har nedsat en kommission til at finde beviser for teorien, er det ikke lykkedes. Men nu er den kommet med i resolutionen, en formulering der kan gavne Putins Rusland i informationskrigen.

Resolutionen blev godkendt med 231 stemmer i parlamentet, der har 460 pladser. Regeringspartiet og koalitionspartnerne stemte for. Oppositionen boykottede afstemningen i protest mod Smolensk tilføjelsen.

I teksten står der, at Rusland er direkte ansvarlig for Smolensk ulykken. Oppositionen boykottede afstemning om en fordømmelse af Rusland, fordi regeringspartiet tilføjede en tekst, der direkte giver Rusland skylden for Smolensk ulykken.

 

Flere informationer og nyheder fra Polen på dansk? Vil du hjælpe til? Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00.