Solidarnosc er, efter hårdt polsk pres, alligevel kommet med i EU’s film, der er produceret i anledning af 20 året for kommunismens kollaps i Europa.
Solidarnosc er kommet med i film-klip om Europas historie, men det er stadig mange alvorlige fejl og mangler i EU’s film om 20 året for kommunismens kollaps.
Massivt pres på Europakommissionen fra Polen har nu fået EU til at ændre en kortfilm om 20 års dagen for kommunismens fald og Europas kamp for frihed.
Men der er stadig knaster og hektisk aktivitet mellem Warszawa og Bruxelles.
Solidarnosc med
Den nye version af filmen har nu Solidarnosc med som symbol for kampen mod kommunismen, og man ser ZOMO – den forhadte kommunistiske brutale eliteenhed – nedkæmpe en Solidarnosc demonstration i Warszawa under krigsretstilstanden.
Stadig utilfreds
Kritikere af EU’s historieskrivning, og de polske myndigheder, mener stadig at filmen indeholder flere fejl og, at væsentlige milepæle i østblokkens kollaps er helt udeladt, mens mindre betydningsfulde klip fra andre begivenheder er taget med.
Gdansk og ikke Berlin
Filmen gør Berlin murens fald den 9. november 1989 til symbolet for kommunismens kollaps, og netop den stærke tyske indflydelse på produktionen af indslaget, har vakt ekstra harme i den polske hovedstad.
Et halvt år tidligere blev de første frie valg gennemført i Polen, som stadig slet ikke indgår i filmen. De polske myndigheder betegner EU-filmen, selv efter rettelserne er medtaget, som uprofessionelt arbejde.
Den 4. juni kommer alverdens statsledere til Polen i anledning af 20 året for de første frie valg i Polen, og det er denne dato polakkerne vil have anerkendt. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Europakommissionen om filmen.
Også fransk islæt
I en af kortfilmen nævnes også Europas genforening i 2004 (da 10 tidligere østlande indtrådte i EU efter forhandlinger i København december 2002) – og her ser man et blå EU-skilt med teksten: France.
Hvorfor et EU-skilt med Frankrig er med i den forbindelse, kan man også undre sig over, da Frankrig ikke grænser op til nogle af de ’nye’ medlemslande i Østeuropa – men i EU’s officielle historieskrivning er det anderledes.
