Chefredaktør: Putin er leder af en terrorstat

Chefredaktør kalder Putin for leder af en terrorstat, der selv overfor de efterladte til de terrordræbte, lyver om angrebet og giver Ukraine skylden for at skjule egne fejl. Arkivfoto.

BERLIN: Chefredaktør langer ud efter Ruslands beskyldninger mod Ukraine for terror. Putin er leder af en terrorstat, mener redaktøren.


Chefredaktøren for det tyske medie Bild, Marion Horn, kalder Putin for leder af en terrorstat. Det sker efter at han har beskyldt Ukraine for at være i ledtog med de terrorister, der fredag dræbte 137 mennesker i en koncertsal i Moskva. Det skriver det polske nyhedsbureau PAP.

(Fortsættes under)

Støt polennu.dk med 100 kroner om måneden?

Sorg og vrede

Mens det meste af verden deler sorgen over drabet på 137 feststemte russere, så bruger den russiske præsident sørgedagen til at rette ansvaret for terroren til Ukraine. Rusland var blevet advaret af USA om et forestående terrorangreb mod en koncerthal i Moskva. Efterretningerne kom fra Islamisk Stat, men heller ikke det hindrede angrebet. Putin troede ikke på oplysningerne. Den samme fejl begik hans forgænger som diktator, Josef Stalin. Det skete, da han i 1941 ikke troede på efterretningerne om et angreb fra Hitler-tyskland var på vej.

En gren af Islamisk Stat har da også taget ansvaret for terroren, men Putin vil hellere give Ukraine skylden, for at dække over sin egen fejl.

Terrorangreb i terrorstat

– Putin er blevet dybt ydmyget af dette terrorangreb. Hvordan er det muligt, at terrorister med geværer i hans imperium der er fyldt med sikkerhedsstyrker kunne myrde mere end 100 mennesker i en koncertsal og flygte uhindret, spørger redaktøren for Bild, der mener at Putin forsøger at skjule hans egen fiasko, ved at bruge det til yderligere undertrykkelse og udrensninger i landet og med endnu mere militær brutalitet i Ukraine som konsekvens.

Lyver for de efterladte

– Enhver, der ønsker at tale med Putin om en våbenhvile og en ‘fastfrysning’ af konflikten, må indse, at det er svært at tale med en voldelig kriminel om ikkevold. Putin er leder af en terrorstat. Og han er ikke engang bange for, som en del af sin propaganda, at lyve for de pårørende til ofrene for terroren, skriver redaktøren ifølge PAP.

 

LINK: PAP

Støt polennu.dk med 100 kroner om måneden?