WARSZAWA: Den amerikanske og uafhængige tv-station TVN, vil fortsætte med at sende selv om kanalens sendetilladelse udløber i september.
Tirsdag er der demonstrationer i cirka 80 byer til fordel for tv-stationen TVN. Tv-stationen er ejet af amerikanske Discovery, og er den mest populære tv-station i Polen ifølge den seneste måling. En popularitet der er opnået, efter at Kaczynski-regeringen siden 2015 har sat sig på massivt på indholdet i public servicestationen TVP. Den ændrede sendeflade på TVP, har blandt andet fået polakker til at starte en underskriftsindsamling, for at stoppe TVP-Info. Stationen beskyldes for at køre hetz mod regeringens politiske modstandere.
LINK: Stop TVP Info
TVN har søgt siden februar 2020
Den frie tv-station TVN har siden februar sidste år søgt om forlængelse af sendetilladelsen, der ellers udløber den 26. september i år. Men et underudvalg i det polske parlament har på Jaroslaw Kaczynski anmodning, lavet en ændring i medieloven den 30. juli, der betyder at den amerikanske tv-station ikke kan fortsætte. Det sker fordi, ejeren ikke er fra et EU-land. Forslaget skal til afstemning i parlamentet onsdag. Men Kaczynski-regeringen er præget af intern uro, og koalitionspartneren og viceminister Jaroslaw Gowin, har allerede meddelt, at han ikke vil stemme for forslaget, der hindre TVN i sit fortsatte virke.
Kritisk tv-station
Ingen i Polen er dog i tvivl om, at manøvren handler om at få lukket den populære og uafhængige tv-station. Den bringer som alle andre frie medier, også regeringskritiske historier, og det bryder Kaczynski-regeringen sig ikke om.
I forvejen har den polske regering senest – gennem PKN Orlen – overtaget kontrollen over Polska Press, som er en mediegruppe med over tyve regionale dagblade og flere hundrede lokalaviser og hjemmesider. En domstol i Warszawa har underkendt handlen, men det påvirker ikke overtagelsen, som har fundet sted.
PKN Orlen har ifølge vores kilder også forsøgt at købe til populære tv-station TVN. Men det er ikke lykkedes, og derfor prøver Kaczynski-regeringen nu at få sendetilladelsen til TVN inddraget – eller udlade at forlænge den.
– TVN24-kanalen stopper ikke med at sende efter den 26. september, tv-nævnet (KRRiT) ikke forlænger vores licens, siger medlem af TVN-bestyrelsen og chefredaktør for TVN24 Michał Samul til press.pl.
– De handlinger og udtalelser vi har observeret, er vanskelige at tolke på anden måde end et forsøg på at gøre et vigtigt, frit og uafhængigt medie tavst, siger redaktøren.
På spørgsmålet om, hvordan det polske mediemarked vil se ud uden TVN24, siger redaktøren:
– Jeg er gammel nok til at huske Folkerepublikken Polen og 1980’erne alt for godt. Lad det være svar nok, siger Samul til press.pl.
Demonstrationer for TVN
Regeringens forsøg på at lukke TVN har udløst protester over hele Polen, og tirsdag klokken 18.00 er der demonstrationer i cirka 80 polske byer. Men også foran det polske parlament Sejmen, hvor oppositionens toppolitikere venter at deltage, herunder også tidligere EU-præsident og statsminister i Polen, Donald Tusk.
TVN sendte første gang i Polen i 2001.