Churchill var imod Katyn-undersøgelse

    Polsk_officer_på_vej_til_massegrav_i_Katyn-skovene_en_scene_fra_Wajdas_prisbelønnede_film_Katyn

    Mere end 22.500 højtstående polakker blev henrettet på ordre fra Stalin i foråret 1940. Sovjetunionen gav tyskerne skylden, og indrømmede først i 1990, at det var Stalin som stod bag. PR-foto: Filmen Katyn af Wajda.


    WARSZAWA: Sovjetunionens diktator Stalin og den daværende britiske premierminister Churchill, var enige om, at afvise en international undersøgelse af Katyn.


    Dokumenter, der er blevet frigivet af USA mandag, viser at den britiske premierminister Winston Churcill, godt vidste, at det var Stalin der var ansvarlig for henrettelserne af den polske elite i 1940. Filerne viser også, at Churchill var imod en international undersøgelse.

    Ingen undersøgelse på tysk grund

    Mere end 22.500 polakker blev henrettet i 1940 af den Røde Hærs special-enhed NKVD. Stalin gav tyskerne skylden, men den daværende polske eksil-regeringsleder Sikorski, hævdede at det var Sovjetunionen, og krævede en international Røde Kors undersøgelse af henrettelserne. Det ønskede England ikke.

    – Vi er imod enhver undersøgelse af Internationale Røde Kors eller enhver anden organisation i et område der er under tysk myndighed, skrev Churchill i april 1943 i et telegram til Stalin og den amerikanske præsident Roosevelt.

    Brud med polsk eksil-leder

    I et andet telegram betror Churchill sig til Stalin, og skriver, at general Sikorski er i en “vanskelig situation”, da han er under pres fra Polen.

    – Hvis Sikorski træder tilbage, kan vi ende op med nogen værre, skrev Churchill om den polske leder i april 1943.

    Lukke munden på polakker

    – Jeg vil undersøger mulighederne for at lukke munden på de polske medier her i landet, som konstant angriber den sovjetiske regering, skrev Churchill i telegrammet til Stalin.

    Den 25. april svarede Stalin på Churchills telegram:

    Forbindelserne afbrudt

    – Jeg vil gerne meddele, at afbrydelse af forbindelserne mellem den sovjetiske og polske regering allerede er besluttet – denne handling har været efterspurgt af mine kolleger, efter den fjendtlige kampagne, der føres af polakkerne mod Sovjetunionen, skrev Stalin. Her mente han beskyldningerne om hans rolle i Katyn-sagen.

    Mystisk død

    Den polske eksil-regeringsleder Sikorski omkom den 4. juli 1943 under mystiske omstændigheder ved en flyulykke i Gibraltar.

    Ordre fra Stalin

    Først i 1990 erkendte Sovjetunionen, at de stod bag henrettelserne af den polske elite i foråret 1940. Mordene blev udført efter ordre fra Stalin personligt den 5. marts 1940.