Corona-udbrud konstateret på polske minkfarme

Polens parlament forbyder pelsdyravl med en ny lov fredag. Erhvervet skal lukkes helt inden 2033, og avlere der gør det inden, kan opnå kompensation. Arkivfoto.

WARSZAWA: Corona-pandemien har også ramt Polens minkfarme. 18 medarbejdere på polske minkfarme er fundet positive med covid-19, oplyser myndighederne fredag.

LÆS  ”Corona-minister” træder tilbage efter skandaler

Da Danmark blev ramt af covid-19 sygdomme på landets minkfarme, blev de polske myndigheder opmærksomme på den uheldige kombination af corona-virus og minkfarme, og iværksatte hurtigt en række tiltag. Det er især nedslagtningen af samtlige danske mink, der har fået de polske myndigheder til at bekymre sig om smittefaren på minkfarme.

Avlere imod test

De polske mink-avlere havde længe nægtet at gennemføre troværdige test, men siden begyndelsen af november har myndighederne selv udført test på de polske farme. De er ved at gennemføre test på 18 polske minkfarme, fordelt på fire polske regioner, oplyser sundhedsmyndighederne i Polen.

LÆS  Polens regering laver igen en ny lov om præsident-valget

Det foreløbige resultat er, at 18 medarbejdere er testet positive med covid-19 på polske minkfarme, skriver rp.pl. Det er første gang at det sker i Polen. Det er ingen oplysninger om antallet af smittede mink.

LÆS  Dagens polske tal: 24.785 nye corona-smittede

Minkforbud på standby

Det polske parlament har, efter pres fra partiformand Jaroslaw Kaczynski, vedtaget et totalforbud mod minkavl i Polen. Ikke på grund af corona-pandemien, men af dyreetiske grunde. En ny dyreværnslov, hvor et forbud mod minkavl er et af elementerne, har udløst store protester blandt bønderne. Og den polske præsident har nægtet at skrive forslaget under. Det er en forudsætning for at det kan blive til gældende lov.

LÆS  LEDER: Et år efter Smolensk

I flere kredse overvejes det nu, om Polen skal gå samme vej som Danmark og nedslagte samtlige mink i landet på grund af de mange smittede medarbejdere på polske minkfarme efter stikprøver. polennu.dk følger sagen.

LÆS  Polens regering udskriver valg til parlamentet
PS! Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.